Vil ny Google-teknologi kunne flytte de sociale net?

ComputerViews: Google er ved at være klar med Maka-Maka, som kan blive et hovedvåben i kampen om markedet for sociale netværkstjenester.

ComputerViews: Det blev Google, der stod forsmået tilbage, da Microsoft for nogle uger siden smed knap 1,3 milliarder kroner på bordet for at få en fod indenfor tidens vel hotteste sociale netværkstjeneste, Facebook.

Herhjemme haster mange, inklusive de fleste politiske partier, efter at få etableret tilstedeværelser på Facebook.

Og de måske op til 100.000 nuværende danske Facebook-brugere kan nu så småt begynde at se, at sitets bannerannoncer rummer danske produkter.

Sociale data

Men Google er langt fra en Dark Horse i markedet for sociale netværk.

I øjeblikket bugner internettet med forlydender om, at Google er meget tæt på at præsentere et nyt angreb på rødglødende marked, hvor Facebook og LinkedIn nok er tættest på de danske brugeres nethinder.

Kodenavnet på projektet, der længe har rumlet i Google-organisationens indre Googleplex, er Maka-Maka eller Makamaka.

Det lyder som noget fra en japansk manga-tegneserie men er i realiteten den sociale netværkslim, der skal binde alle Googles mange mere eller mindre sammenhængende services sammen.

Konkret handler det om en samling nye API'er, som gør det muligt for udviklere at drage nytte af en masse sociale data, som svømmer rundt i de enkelte Google-applikationer.

Personlig hjemmeside

I første omgang vil Google åbne sine tjenester som for eksempel virksomhedens egen Facebook-konkurrent, Orkut og iGoogle (Googles personaliserede hjemmeside).

Orkut var meget populær i Danmark for tre-fire år siden, men tjenesten døde i høj grad herhjemme, men har stadig næsten 35 mio. månedlige besøgende.

Planerne om Googles nye API'er kommer med garanti også til at åbne Gmail, Google Talk og andre af de myriader af tjenester, som Google har.

I det lys er Googles kommende udspil af en kaliber, som er langt større end konkurrencen mod Microsoft og Facebook.

Svingdør

Maka-Maka er af afgørende strategisk betydning for Google. Det bliver den sociale lim, der skal gøre det, som det har været oplagt, at Google har savnet gennem alle årene. Fra at være inkonsekvent og inkonsistent sammenkoblede tjenester har Googles mange tjenester nu udsigt til at blive det tæt forbundne netværk med sociale data, som for alvor vil skabe et Googleplex.

Og det rigtig interessante er, at Maka-Maka tegner til at blive en svingdør til Google, som både gør det muligt at integrere eksterne tjenester i Googleuniverset, som det kendes fra Facebooks mange eksterne plugins. Men også åbner muligheden for at Google-applikationer kan bruges på et vilkårligt website - vel at mærke med veldefinerede grænseflader af en helt anden standard end for eksempel Google Maps-API'et.

Den strategi er rigtig interessant, for en væsentlig forklaring på Google-tjenesten Orkuts begrænsede succes og Facebooks overvældende ditto bunder netop i hvor vidt tjenesterne tilbyder transparente tovejs-API'er. Det gør Facebook i temmelig høj grad.

Og derfor har Google atter en gang formodentlig set den bedste vej til at få succes med sine tjenester.

Ikke en klon

Tænker man lidt over hvor mange personlige data fra alverdens brugere, som Google har adgang til kan det godt svimle lidt ved udsigten til, at Google nu for alvor har den sociale lim parat. Tænk på Gmail, tænk på Google Reader, GoogleTalk, den detaljerede søgehistorik og Google Calendar. Når de personlige data fra alle disse personlige tjenester i fremtiden bliver koblet sammen med de andre sociale tjenester på internettet, så er der i sandhed basis for fremkomsten af den næste store Killer App.

Som flere netanalytikere peger på i disse dage - ikke mindst de kloge analytikere på online-magasinet Techcrunch - så handler det ikke om at Google er ved at gøre Orkut til en Facebook-klon.
Maka-Maka eller Opensocial, som rygterne siger er det endelige navn, er en realitet. Om produktet debuterer den 5. eller 8. eller 9. november er ikke afgørende.

Og det er Googles kamp mod Facebook heller ikke.

Opensocial handler for Google om at omdanne hver eneste Google-applikation til til en social netværktjeneste. Og det kommer til at ske, uden du overhovedet opdager at du i realiteten har tilsluttet dig endnu en social netværkstjeneste.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren