Artikel top billede

Sag mellem EU og Microsoft er langt fra slut

Microsofts monopol-nederlag til EU er kun begyndelsen. Den virkelige test venter stadig forude, mener en stribe af Microsofts konkurrenter.

Det er kun begyndelsen.

Sådan lyder det fra organisationen ECIS, efter Microsoft i begyndelsen af ugen meddelelte, at selskabet efter årelang strid med EU ville gøre for dets work group server-protokoller tilgængelige for open source-udviklere og samtidig ville reducere prisen.

”Det vigtige spørgsmål er, hvordan principperne i afgørelsen bliver behandlet fremover af både Microsoft og kommissionen,” siger Thomas Vinje, advokat og talsmand for ECIS.

Ikke enden - men begyndelsen

”Microsoft forsøger at spinne det her, som om det er enden på alle selskabets monopol-problemer. Det er kun tilfældet, hvis Microsoft ændrer fremgangsmåde mere generelt," mener han.

Afgørelsen i striden med EU, der begyndte med en klage i 1998, fastslår, at Microsoft skal gøre sine tekniske specifikationer for work group servere tilgængelige for konkurrenter for at sikre interoperabilitet.

Afgørelsen siger ikke noget om interoperabilitet på andre områder, og det er vigtigt at holde sig for øje,mener ECIS.

”Der er allerede en række andre verserende sager, og kommissionen har en pligt til at opretholde de principper, som nu er blevet slået fast. Det vil blive spændende at se, hvordan Microsoft behandler de sager,” siger Thomas Vinje.

Han peger blandt andet på, at der efter hans opfattelse er store problemer med interoperabilitet med Microsoft Office Sharepoint Server, der tilføjer en række netbaserede funktioner til Microsoft Office.

Vokserne ikke ind i himlen

I mandags blev Microsoft enig med kommissionen om, at selskabet kan opkræve et engangsgebyr på 74.500 kroner for den nødvendige information, der skal til for at virke optimalt sammen med Microsofts work group server-protokoller.

Derudover kan Microsoft kræve royalties på 0,4 procent af omsætningen for det produkt, som protokollerne skal implementeres i, hvis nogle af Microsofts patenter bliver brudt. Tidligere har virksomheden krævet 5,95 procent.

Hos ECIS er man glad for de nye priser, men Thomas Vinje understreger, at træerne ikke vokser ind i himlen.

”Det her er en milepæl. Microsoft har i høj grad givet sig i forhold til selskabets oprindelige krav. Men vi synes ikke, at det burde koste noget i royalties,” siger Thomas Vinje.

”Det er normalt i softwarebranchen, at man stiller sine patenter gratis til rådighed i sammenhæng med interoperabilitet. Hvis man altså ikke har et monopol.”

En af de vigtigste ændringer, der skete i mandags var, Microsoft helt fjernede de klausuler dder tidligere forbød, at Microsofts protokoller blev brugt i open source-software.

Kan skrabe pengene sammen

”Prisen kan stadig lukke nogen af de små uafhængige udviklere ude, men jeg tror ikke, at det vil være et kæmpestort problem. Samba er i virkeligheden nøglespilleren, og jeg er sikker på, at man her kan skrabe pengene sammen,” siger Thomas Vinje.

Samba er et open source-implementering af Microsofts netværksprotokoller. Bedre adgang til Microsofts tekniske specifikationer vil kunne forbedre interoperabiliteten med Microsofts work group server, lyder det.

”Prisen er på sin vis stadig et problem. Jeg tvivler på, at det bliver en showstopper. På den måde er det godt nok. Det er ikke perfekt, men det er godt nok,” siger Thomas Vinje.

European Committee for Interoperable Systems, ECIS blev grundlagt i 1989, og er en non-profit organisation, der skal øge interoperabilitet i it. Blandt medlemmerne er IBM, Red Hat, Oracle og Sun Microsystems




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere