Bibob: Vi har et luksusproblem

Mobilselskabet Bibob havde regnet med at få 2.000 nye kunder om dagen, men har landet mere end det dobbelte. Og det har været alt for meget for selskabet.

Siden åbningen mandag 15. oktober har Telmore-stifteren Frank Rasmussens nye mobilsatsning Bibob fået mere end 10.000 kunder.

Det er langt over forventing. Faktisk er det så meget, at Bibob ikke kan følge med og er blevet tvunget til at lukke for nye kunder indtil videre.

”Det er jo et luksusproblem af dimensioner. Vi havde håbet på at få omkring 1.000 kunder om dagen, og havde sørget for kapacitet til omkring 2.000. Det her kunne vi simpelthen ikke have forudset,” siger Frank Rasmussen til Computerworld.

Han mener, at selv de store mobilselskaber ville få problemer med at følge med, hvis der kom 5.000 nye kunder om dagen.

SIM-kort, der skulle aktiveres og sendes ud, var begyndt at hobe sig op, og bunkerne med fuldmagter fra brugere, der ville skifte mobilselskab til Bibob, blev stadig større.

Frank Rasmussen understreger, at det var nødvendigt at trække i bremsen nu, hvis ikke selskabet skulle gå helt ned i løbet af ugen.

Han føler sig overbevist om, at selskabet ikke kommer til at gå glip af særlig mange kunder, fordi det nu lukker for sluserne i et par dage.

”Det er selvfølgelig irriterende, hvis man gerne vil over til os med det samme, men jeg tror godt, at folk kan forstå, at vi gør det i et tempo, hvor vi kan følge med,” siger Frank Rasmussen og fortsætter:

”Hvis man spørger mobilkunder i dag, så er kundeservice en by i Rusland. Sådan må det ikke være i vores univers. Derfor vælger vi at prioritere de kunder, som vi allerede har,”

Ifølge Frank Rasmussen ville det ikke have hjulpet, hvis der var blevet ansat 10 eller 20 ekstra folk.

Interessen ville stadig være så stor, at selskabet ikke ville kunne følge med.

”Vi vil jo også nødig ansætte en hel masse, der så ikke har noget at lave om 14 dage, når den største tilgang er overstået,” siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere