Artikel top billede

Microsofts nye Zune efteraber iPod

Nye Zune-afspillere fra Microsoft skal fremme salget og samhørighedsfølelsen med Microsofts musiksite. Men der er intet revolutionært ved de nye flash-baserede afspillere.

I bestræbelserne på at vinde markedsdele fra Apples iPod lancerer Microsoft sin næste generation af Zune med flere funktioner og faktorer, der i høj grad minder om netop iPod'en.

Microsoft introducerer tre nye Zune-modeller, der i design og farvevalg har visse lighedstræk med iPod Nano'en. De tre nye modeller drejer sig om to flashbaserede Zune-modeller, en fire gigabyte og otte gigabyte Zune samt en 80 gigabyte version, der bliver solgt til de nøjagtigt samme priser som Apple tager for sine iPods med samme kapaciteter.

De nye Zune-modeller findes i rød, pink, sort og grøn, og har en navigationsknap, der minder om iPods berøringsfølsomme skive, men Zune har ikke touch screen, som de nyeste iPod-modeller.

Med lanceringen af de nye Zune-modeller, vil Microsoft også tilbyde en million DRM-frie sange fra sin Zune online-musikforretning, Zune Marketplace.

Det skriver Cnet.com.

Stor satsning på musik-community

En af de nye funktioner på de nye Zune-modeller er trådløs synkronisering, der sørger for at synkronisere med brugerens trådløse netværk, når afspilleren er tilsluttet stikkontakten i hjemmet.

Formålet med funktionen er, at brugerne kan få software-opdateringer og få adgang til Zune Marketplace, når Microsofts nye musik-community er oppe og køre i midten af november. Zune Marketplace er en af Microsofts nye, store satsninger.

"For tyve år siden satsede vi hårdt på en integreret produktportefølje med tekstbehandling, regnskabsark og præsentationer, og vi ændrede den måde, som folk arbejdede på. I dag satser vi hårdt på spil, musik samt video og forbinde brugernes oplevelser for at ændre den måde, som folk leger på," sagde Microsoft-boss Bill Gates til CNN ved lanceringen af de nye Zune-modeller.

Microsoft giver samtidigt sine nuværende Zune-brugere mulighed for at opdatere softwaren i deres 30 gigabyte Zune.

ingen nyheder fra Microsoft

Flere analytikere har været ude og påpege, at de nye Zune-modeller ikke tilbyder noget nyt i forhold til iPod.

Og på nogle områder står selskabet fra Redmond dårligere, hvilket eksempelvis gælder video-salg på Zune Marketplace, der dog vil begynde at sælge musikvideoer.

"Vi venter på større revolutionære ændringer, som kunne være at tilgå Zunes musikbutik via WiFi. Men vi tror at Microsoft vil blive en stærk spiller på det bærbare flashplayer-marked," siger IDC-analytiker Susan Kevorkian til cnet.com.

Microsoft har solgt lige over en million Zune-afspillere, hvorimod Apple i april rundede 100 millioner solgte iPods.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer