Når SOA er en del af problemet - og ikke løsningen

Klumme: SOA kan ikke gå på vandet. Man skal omhyggeligt bygge bro hver gang. Desværre udråbes SOA alt for ofte til fremtidens mirakel.

Serviceorienteret arkitektur (SOA) har vist sig nyttig til at opbygge nye systemer, der trækker på data i store, gamle systemer.

Programmørerne udvider de gamle systemer med et antal services, der kan overføre data, og de nye systemer trækker på disse services.

De, der har prøvet det, ved, at det ikke er smertefrit, men alligevel sikrere end den traditionelle løsning, hvor nye systemer udfører SQL-sætninger direkte på de gamle databaser.

Så langt så godt. Problemet kommer, når SOA udråbes som fremtidens mirakel. Alt skal gøres serviceorienteret.

Man skal opbygge alle systemer som moduler, der hver især tilbyder et antal forretningsorienterede services. Så kan modulerne let sættes sammen til nye løsninger, siges det. SQL-sætningerne skal skjules bag services.

Det lyder jo forjættende, men som med så meget andet i it-verdenen, går det ikke helt, som præsten prædiker. I praksis bliver der for eksempel hele tiden behov for nye services i de eksisterende moduler, og det er langt mere besværligt at tilføje en ny service end at skrive en ny SQL-sætning.

Jeg vil illustrere problemerne med to eksempler fra virksomheder med store SOA-løsninger. De har typisk opbygget en SOA-løsning bestående af 5-10 systemer (moduler) koblet sammen med services. Hvert modul tilbyder 30-40 serviceoperationer, som er defineret i et tæt samarbejde med dem, der står for de andre moduler.

Man forestiller sig, at man nu har defineret alle de nødvendige serviceoperationer – man har jo tænkt sig grundigt om.

Første eksempel

Eksempel 1: Virksomheden begynder at opbygge en ny anvendelse med nye skærmbilleder. Det går ikke så let, for de eksisterende services passer alligevel ikke rigtigt, og man forhandler flittigt om, hvem der har skylden. Er services defineret forkert, eller kan de nye udviklere ikke finde ud af at bruge dem?

Problemet stammer ofte fra brugergrænsefladen.

Et typisk skærmbillede bruger flere SQL-sætninger: En til hovedet af billedet, en til en tabel i billedet, et par stykker til drop-down-lister. Og behovet varierer fra billede til billede.

Disse SQL-sætninger svarer sjældent til de eksisterende services.

Skal man holde sig til dem, får man enten dårlig brugerstøtte, eller også må den nye anvendelse overføre en masse overflødigt data og selv uddrage det relevante (såkaldte client-level joins).

Her har djævlen spillet os et puds ved at forbinde brugergrænsefladens detaljer med databasens detaljer – tværs over arkitekternes forretningsorienterede services. Den magi, der ligger i en relationsdatabase, kan ikke udføres på klient-siden.

Andet eksempel

Virksomheden vil købe et nyt standardsystem, som skal kobles sammen med de eksisterende. Hvad kræver det af leverandøren? Det nye standard­system har måske 500 SQL-sætninger og stored procedures, der trækker på leverandørens egen database.

De skal nu erstattes med kald af nogle services, men igen er der ikke lige den rigtige service. Enten må man atter tilføje services eller lave client-level join.

Men uanset den valgte løsning er det ikke længere et standardsystem, så det skal vedligeholdes for sig selv og vil koste en formue. Det er fordi, standardsystemet ikke er SOA-baseret, siger profeterne.

Ak, nej. Dets services ville sandsynligvis være inkompatible med kundens, og resultatet ville blive det samme.

Leverandøren vil eventuelt foreslå, at hans system replikerer virksomhedens data og på passende tidspunkter synkroniserer de to databaser. Det kan han lettere lave som et tillægsmodul, der ikke griber dybt ind i standardsystemet.

Desværre er SOA-idealet nu revnet og, dataaktualiteten ikke optimal, men det kan alligevel være den bedste løsning.

Nej, heller ikke SOA kan gå på vandet. Man skal omhyggeligt bygge bro hver gang, man skal til en ny ø. Brug kun SOA, hvor en traditionel database-løsning er umulig. Er SOA uomgængeligt, så gør det i det mindste let at tilføje nye services, og accepter lidt datareplikering.

Søren Lauesen er professor ved ITU.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

It-løsninger | København

Data & Analytics Day 2026

Computerworld samler danske cases og skarpe keynotes om operationel brug af data. Få greb til automatisering, generativ AI, predictive analytics og tættere dataintegration. Omsæt analyser til handling i hverdagen. Læs mere og tilmeld dig Data &...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

Brian Davidsen

Netip A/S

T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

Henrik Fugmann

T-Systems

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S