Næste Windows kommer i 2005

Afløseren til Windows XP er udskudt til 2005. Styresystemet med kodenavnet Longhorn kommer til både klienter og servere.

Nyhed

Det er svært at spå, især om fremtiden. Hidtil har meldingen fra Microsoft lydt, at Windows XP får en afløser i midten af 2004, men nu er det nye styresystem med kodenavnet Longhorn udsat til 2005. Der fremgår af et interview, som den amerikanske udgave af Computerworld har haft med Brian Valentine, der er vicedirektør for Microsofts Windows-afdeling.

Der er ellers for længst dukket udviklingsversioner af Longhorn op på nettet. Styresystemet har et nyt filsystem ved navn Windows Future Storage (WinFS), som skulle give bedre overblik over de filer, man har liggende på computeren.

Tilbage i september oplyste Microsoft, at Longhorn kun ville komme i en klient-udgave. Det er der lavet om på nu, hvor der også er planer om en server-version.

Dette styresystem får samme kerne som Windows Server 2003, der bliver lanceret den 24. april. Muligvis vælger Microsoft at føje Longhorn-funktioner til Windows Server 2003 i form af en særlig Service Pack frem for at rulle et helt nyt styresystem ud.

Efter Longhorn kommer Blackcomb, men det bliver først engang i 2007 eller måske nærmere 2008. Blackcomb kommer også både til klienter og servere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere