TDC og bankerne går sammen om digital signatur

Efter tidligere års indædte kamp om den digitale signatur, falder TDC og bankerne hinanden om halsen. De to parter vil forsøge at vinde næste generation af den digitale signatur med en fælles løsning.

TDC og bankerne - der kæmpede indædt mod hinanden om den digitale signatur for fire år siden - vil sammen forsøge at lande kæmpe-ordren om næste generations digitale signatur.

De to parterne har stiftet et fælles selskab, "Selskabet af 24. august 2007," som er blevet prækvalificeret til at byde på næste generations digitale signatur.

"Vi mener, at vi tilsammen virkeligt har noget at byde på. Vi har i TDC ønsket at sende et klart signal om, at vi er parate til at samarbejde - og det gælder også med andre end PBS," siger Peter Stig Andersen, direktør i for TDCs enterprise-afdeling.

Samme melding kommer fra PBS, der på bankernes vegne er blevet prækvalificeret sammen med TDC.

"Vi sender et signal om at arbejde imod en fælles løsning. Med mere end tre millioner netbankkunder er der klart store perspektiver i at tænke det ind i en løsning," siger Søren Winge, pressechef i PBS.

Konkurrencebaseret dialog

Den kommende udbudsrunde, der bliver såkaldt konkurrencebaseret dialog.

Det betyder, at parterne ikke byder ind med færdige løsninger, men derimod i dialog med IT- og Telestyrelsen skal udvikle den endelige signatur-model, som skal afløse TDC's nuværende model i sommeren 2008.

Det betyder også, at PBS- og TDC-konsortiet ikke vil sige om noget, hvordan konsortiets endelige signatur-model kommer til at se ud og om den bliver en sammensmeltning af den nuværende TDC-signatur og bankernes Net-ID eller noget helt tredje.

Peter Stig Andersen fra TDC peger på, at anvendeligheden af signaturen vokser, jo større udbredelsen er. Dermed antyder han, at TDC er klar til at tage bankernes populære og meget udbredte Net-ID til sig.

"Men jeg har endnu ikke noget svar på, hvordan løsningen rent teknisk vil udmønte sig. Det er for tidligt at sige nu," siger han.

TDC og PBS sidder imidlertid tungt på prækvalifikationerne.

TDC er nemlig også blevet prækvalificeret selv, mens PBS også er blevet prækvalificeret sammen med norske BBS, der er selskabets norske pendant.

EDB Gruppen er med

Foruden TDC og PBS er EDB Gruppen blevet prækvalificeret med IBM og Post Danmark som underleverandører.

EDB Gruppen-konsortiet samarbejder imidlertid tæt med TDC, der dermed står stærkt i kampen om næste generation af den digitale signatur.

EDB Gruppens model sigter mod at udbrede den digitale signatur gennem kommunernes borgerservice-centre samt posthusene.

"Vores vision er at gøre kommunerne til kraftcentre. Det er en anden tilgang, der sigter mod at bringe signaturen helt tæt på borgerne," siger Kenny Munck, innovationsdirektør i EDB Gruppen.

Det betyder, at i alt fire konsortier er blevet prækvalificeret til den kommende signatur-proces - heraf tre med TDC som aktiv spiller og to med PBS.

Den kommende vinder skal levere næste generations digitale signatur i fem år med mulighed for forlængelse i et par år.

IT- og Telestyrelsen forventer, at tre millioner danskere vil have digital signatur i 2012. Det er endnu uvist, om IT- og Telestyrelsen - som det var tilfældet med TDC, indskriver bod- og bonusordninger for opnåede mål.

TDCs nuværende kontrakt udløber i midten af 2008.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere