En stor, stærk notesblok-pc

Portégé 3500 fra Toshiba er en kombination af en såkaldt tablet pc og en ganske veludrustet bærbar pc. Den kan bruges som begge dele, alt efter hvordan man vender skærmen. Både fysisk og ydelsesmæssigt er det en ret kraftig sag. Når det gælder de rå specifikationer kan konkurrenterne ikke følge med. Til gengæld er Portégé 3500 ikke særlig elegant, og så er det en dyr maskine. Prisen ligger på den forkerte side af 30.000 kroner.

Solid sag

Portégé 3500 er Toshibas bud på en bærbar computer i kategorien tablet pc, der kan oversættes til notesblok-pc. En tablet pc ligner en lommecomputer i A4-format, og den styres med en pen eller med talegenkendelse. Den har tablet pc-versionen af Windows XP som styresystem, og den har regnekraft og muligheder som en notebook. Portégé 3500 kan da også forvandles til en ganske almindelig bærbar pc ved at løfte og dreje skærmen. Så dukker tastaturet nemlig op.

Det er svært at benytte pc'en, når den befinder sig i denne stilling, men billedet illustrerer meget godt, hvordan pc'en kan forvandles fra bærbar pc til tablet pc.
Vi venter stadig på en dansk udgave af Windows XP Tablet Edition, og pc'en kan derfor ikke genkende håndskrift eller tale på dansk. Det er ærgerligt, og værdien af en notesblok-pc stiger en hel del, når den danske version af styresystemet kommer.

Toshiba har valgt den nyeste teknologi til sin notesblok-pc, men til gengæld er designet lidt gammeldags. Det ser ud til, at designerne har taget udgangspunkt i en ganske almindelig og ikke særlig elegant bærbar pc, som er blevet udstyret med en vendbar skærm, hvor markøren kan styres med en elektromagnetisk pen.

Fordelen ved dette design er, at man kan anvende pc'en som en hvilken som helst anden bærbar pc med touchpad. Ulempen er, at man slæber rundt på et tastatur til ingen nytte, når man bruger pc'en som tablet pc, og at vi har at gøre med en relativ tung sag på 1,9 kilo. Det er for meget for pc, som man skal bære rundt med på den ene arm. Maskinen måler 29,5 x 24,5 x 3,3 centimeter.

Portégé 3500 er udstyret med en 1,33 GHz Pentium III-M og en glimrende TFT-skærm på 12,1 tommer. Med disse specifikationer overtrumfer Toshiba alle konkurrenterne. Acer, Fujitsu Siemens, HP og ViewSonic benytter alle langsommere processorer og skærme på 10,4 tommer til tablet pc'er.

Det betyder til gengæld også, at Portégé 3500 er den suverænt dyreste af pc'erne. Den koster 31.245 kroner med moms, og det er omkring 10.000 kroner mere, end konkurrenterne forlanger.

Hurtig og veludrustet

Den forholdsvis hurtige processor er hovedårsagen til, at pc'en har en høj ydelse. Den grafiske ydelse er begrænset, idet maskinens Trident CyberAladdin-T grafikchip ikke hører til markedets hurtigste. I øvrigt var den testede model udstyret med 256 megabyte PC133 SDRAM, hvoraf de 16 bruges til grafikken, og en harddisk på 40 gigabyte.

Portégé 3500 understøtter ikke bare trådløst netværk efter 802.11b-standarden, men også Bluetooth. Det kan være smart, hvis man vil på nettet via sin mobiltelefon, eller hvis man vil synkronisere med lommecomputeren. Man kan også kommunikere infrarødt, og der er selvfølgelig mulighed for at tilslutte et modem- eller Ethernet-kabel.

Pc'en har højttalere og stik til mikrofon, og den understøtter et PC Card af type II. Den har to USB-porte, og det er vel at mærke den hurtige USB 2.0. Det er en stor fordel, når man tilslutter eksterne cd-drev. Endvidere er der porte til to af de mest populære hukommelseskort, nemlig CompactFlash og SD hukommelses­kort. Man mangler ikke noget.

En 1,33 GHz Pentium III-M er udstyret med strømstyringsfunktioner i form af Intels SpeedStep-teknologi. Det betyder lavere strømforbrug, når maskinen kører på batterier, men de øvrige notesblok-pc'er på markedet benytter processorer, der i endnu højere grad er specialdesignet til lavt strømforbrug. Til gengæld har Toshiba udviklet sine egne strømstyringsfunktioner, og de er med til at holde liv i maskinen lidt længere.

Ved batteridrift sænkes frekvensen til 800 MHz og skærmens lysstyrke minimeres. Ved hjælp af testprogrammet BatteryMark målte vi en batterilevetid på næsten tre en halv time, og det er ganske pænt.

I forbindelse med testen fik vi også afprøvet Toshibas kundeservice. Vi havde nemlig problemer med at benytte de Recovery cd'er, som skal bruges, hvis man vil genskabe indholdet på pc'ens harddisk. Det viste sig, at vi ikke kunne benytte vores eget cd-drev med USB-tilslutning, men at man er tvunget til at benytte et eksternt cd-drev fra Toshiba. Dette ekstraudstyr koster 2.731 kroner. Til gengæld var det positivt, at vi øjeblikkeligt kom igennem til en kompetent service-medarbejder.

Toshiba Portégé 3500 er sagen, hvis man er ude efter en gedigen og forholdsvis kraftig bærbar pc, som ind imellem også skal bruges som veludstyret tablet pc. Der er dog tale om en lidt for tung sag, og man skal have pengepungen i orden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere