SAP patentkaprer fundament for elektronisk handel

Et tillidsbrud af dimensioner ryster standardiseringsorganisationen bag EDIFACT og ebXML.
SAP patenterer implementeringen af grundlaget for en række åbne standarder inden for elektronisk handel. SAP svarer på kritikken.

Et granatchok af mistillid og mistro har ramt FN-organisationen UN/CEFACT, som står bag standarder for elektronisk handel som EDIFACT og ebXML.

Samtidigt er der anbragt en patentbombe under international e-business.

Spørgsmålet er, om tilliden kan genoprettes - og hvilke konsekvenser en række SAP-patenter får for den globale e-business.

Årsagen er, at SAP har udtaget en række patenter der vedrører Core Component Technical Specification (CCTS). CCTS er en række metamodeller og regler til at beskrive struktur og indhold for logiske og fysiske datamodeller til understøttelse af forretningsprocesser og dataudveksling. Eller med andre ord; standardgrundlaget for elektronisk handel.

Det er Klaus-Dieter Naujok, CEO for Illumonus og tidligere formand for diverse arbejdsgrupper i ebXML og UN/CEFACT, som har fundet frem til 10 SAP-patenter, alle direkte relateret til CCTS.

"Dem, der kender til CEFACTs standard-arbejde, ved, at alle patenterne vedrører det nye arbejde med Core Component Technical Specification (CCTS), som er fundamentet for alle de nye CEFACT-standarder og andre standardorganisationer som OASIS med deres UBL arbejde. Mine EDI-kollegaer fortæller mig, at siden patenterne er meget generiske vil de også kunne anvendes over for EDI implementeringer, som UN/EDIFACT og X12," lyder det fra Klaus-Dieter Naujok.

Kilder tæt på standardiseringsarbejdet oplyser til Computerworld, at patentspørgsmålet fylder meget i CEFACT-arbejdet for tiden. Emails sendes frem og tilbage, telefonkonferencer afholdes; altsammen for at undgå hvad Klaus-Dieter Naujok betegner som en patentkrise i UN/CEFACT.

Ord som tillidsbrud og uetisk opførsel nævnes, fordi Gunther Stuhec fra SAP er formand for UN/CEFACT-arbejdsgruppen Techniques and Methodologies Group (TMG).

Her har deltagerne diskuteret alle deres bedste ideer om hvordan strukturer for elektronisk handel bedst kan specificeres og implementeres. Altsammen med en tro på, at ideerne ville blive brugt til åbne standarder for e-business.

I stedet kan de nu se, at SAP patenterer en række implementeringer af ideerne.

Frygten er, at UN/CEFACT-deltagerne ikke længere vil diskutere deres ideer så åbent.

Som Klaus-Dieter Naujok udtrykker det:
"En bidragsyder fortalte mig, at hvis det ikke havde været for ham, så ville Günther Stuhec aldrig have forstået hvordan Business Collaborations virker i den virkelige verden. Interessant nok fandt meget af den afklaring vej til patentansøgningerne"

Kilder fortæller til Computerworld, at SAP ikke decideret har overtrådt nogle regler, men at opførslen er uhørt i standardiseringssammenhænge.

Computerworld har kontaktet Günther Stuhec og SAP.
Læs deres svar på kritikken.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere