Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Bill Joy - tanker om fremtiden

Han var manden bag den første BSD-distribution. I dag arbejder han med at udvikle en holistisk model mod biologisk virus.

Tilbage til artiklen: Hvad blev der egentligt af Suns fædre?

Computerworld News Service: Allerede inden Bill Joy entrede scenen som en af grundlæggerne af Sun, havde han gjort sig positivt bemærket i computerverdenen.

Mens han efter endt uddannelse arbejdede på UC Berkeley sidst i 1970’erne, gjorde han sig kendt som manden, der først skabte og senere udbredte den første Berkeley Software Distribution (BSD) af Unix-styresystemet og udbyggede Unix med TCP/IP-protokolstakken.

Java, Jini, NFS

Bill Joy blev hos Sun fra grundlæggelsen i 1982 og frem til 2003 og fik undervejs sat sine fingeraftryk på utallige teknologier – Java, Jini (også kendt som Java Workspaces) og Suns netværks-filsystem (NFS), for blot at nævne nogle få.

Desuden spillede han en central rolle i tilblivelsen af arkitekturen for Suns Sparc-processorer og Solaris-styresystemet.

Siden han forlod Sun, har Bill Joy koncentreret sin indsats om venturekaptial-sektoren, og han dannede firmaet HighBar Ventures, før han i 2006 gik til Kleiner Perkins.

Hovedparten af Bill Joys kreative initiativer har fokuseret på at skabe bedre infrastruktur for it-systemer, men i de senere år har han bredt sig videre ud.

Holistisk model

I 2006 var han med til at starte en multimilliondollar-forretning, der skal udtænke en mere holistisk model for værn mod og forebyggelse af biologiske virus.

Selv om han siges aldrig at have ejet så meget som en robåd, er Joy – ifølge Money Magazine – for tiden ved at bygge en “grøn” lystyacht til 50 millioner dollar.

Det 190 fod lange sejlskib, “the Ethereal”, bliver så miljørigtigt designet, som det overhovedet er praktisk muligt og vil blandt andet være udstyret med lysdioder i stedet for elpærer, et litium-ion batterisystem til at kontrollere udsving i elektricitetsforsyningen, og dieseldrevne skibsskruer med elektriske motorer til vindstille vejr.

Tilbage til artiklen: Hvad blev der egentligt af Suns fædre?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere