Key2Know anbefaler eget system i ministerie-rapport

Firmaet Key2Know anbefaler i en rapport staten at bruge et bestemt e-lærings-system, som firmaet selv er eneforhandler af i Danmark.

It-firmaet Key2Know møder kritik, fordi det for Finansministeriet har udarbejdet en rapport, hvor firmaet anbefaler staten at vælge et e-lærings-system, som Key2Know selv er eneforhandler af i Danmark.

Det er useriøst, mener en konkurrent.

"Det virker i hvert fald ikke som uvildig rådgivning," siger direktør Per Mølgaard Thorsen fra ProOffice.

Han fortæller til Computerworld, at han ved at stå frem ikke regner med at komme i betragtning til udbuddet.

Men han mener, at det er vigtigere at få interesserne frem i lyset.

Vi bestemmer ikke

Administrerende direktør Oliver Peters fra Key2Know kan godt se, at andre måtte undre sig lidt over anbefalingen i rapporten fra januar 2007.

"Men navnet på systemet er ikke det afgørende i rapporten. Budskabet er sådan set bare, at det bør være den type system og ét fælles system," siger han.

Oliver Peters forklarer, at selskabet jo ikke er herre over, hvad staten vælger skal stå i et kommende udbud.

"Arbejdsgangen var, at vi indhentede priser fra en række system-leverandører. Vi pegede derefter på det billigste og bedste af den type system," siger han.

Risikerer udelukkelse

Men rådgivningen kan koste firmaet muligheden for at deltage i et kommende udbud.

Institutleder Steen Treumer fra Juridisk Institut på Handelshøjskolen i København med speciale i udbudsret påpeger, at en rådgivningsfunktion kan have konsekvenser for, om et firma, der rådgiver ordregiveren forud for udbudsproceduren, må deltage i et efterfølgende udbud.

"Hvis der foreligger udbudsretlig inhabilitet, er konsekvensen, at rådgiveren kan eller skal udelukkes fra deltagelse i udbudsproceduren," siger institutlederen.

I den konkrete sag anbefaler Steen Treumer, at de offentlige sagsbehandlere ser nærmere på, om der er grund til at udelukke firmaet, hvis man vælger at følge dets anbefalinger i et kommende udbudsmateriale.

Bliver næppe udelukket

Chef for Den Digitale Taskforce under Finansministeriet Lars Frelle-Petersen pointerer, at ministeriet ikke har lagt sig fast på et bestemt Learning Management System (LMS).

"LMS'et vil skulle i EU-udbud, hvilket gør det muligt for alle udbydere af LMS at byde på opgaven. Valget af LMS vil basere sig på en række objektive kriterier - herunder vil et af kriterierne være, at LMS'et skal kunne håndtere mere end 100.000 brugere," siger han.

Endvidere udtaler Lars Frelle-Petersen til Computerworld, at han næppe mener, anbefalingen fra Key2Know er nok til at udelukke det fra udbuddet.

Key2Know oplyser, at firmaet ikke har besluttet, om det vil deltage i det kommende udbud.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere