Microsoft oprørt over Googles køb af DoubleClick

Den planlagte sammenlægning af online-giganterne Google og DoubleClick, har fået Microsoft til at forlange en officiel indblanding.

Computerworld News Service: Microsoft er mildest talt utilfreds med Googles køb af DoubleClick for godt 17 milliarder kroner.

Brad Smith, som er Microsoft advokat, forlanger, at der skrides ind over for handlen. Det sker, efter Microsoft ifølge vedholdende rygter også har været interesseret i at købe DoubleClick.

"Denne sammenlægning bør undersøges nøje for at sikre, at den frie konkurrence indenfor online-reklamemarkedet forbliver intakt,” siger han.

Det handler om tillid

Ifølge Nate Elliot, senioranalytiker hos JupiterResearch, er det dog ikke de forskellige selskabers markedsandele, der burde bekymre den enkelte forbruger.

"Det største spørgsmål handler ikke om konkurrencefrihed, men om tillid. Er forbrugerne trygge ved, at én stor virksomhed står med hovedparten af deres reklamedata?” siger Nate Elliot.

”Reklamefolk og forlag, der kører hele deres netbaserede markedsføring gennem enten Google eller DoubleClick, er sandsynligvis nervøse nu,” siger han.

AOL er ikke hundrede procent afhængig af de to virksomheder, men det er ifølge Nate Elliot tæt på.

"Jeg vil skyde på, at 75 procent af deres reklameomsætning kommer til at ske igennem DoubleClick-Google."

Logger brugere

Google holder øje med brugerne via cookies og gennem deres brugernavne, når de logger på via eksempelvis deres mail-konto eller redigerer hjemmesider.

Google lagrer dernæst hver eneste søgning, som brugeren foretager.

DoubleClick sporer besøgende gennem cookies, der er relaterede til bannerreklamer på de hjemmesider brugeren besøger.

”Opmærksomhed fra konkurrencestyrelser kan skade Google og DoubleClick, også selvom de ikke blokerer aftalen,” siger Nate Elliot.

"Det er et farligt spil for dem, fordi de i givet fald bliver tvunget til at vise de nervøse kunder alternative serviceudbydere,” siger han.

"Der er masser af andre virksomheder der konkurrerer med DoubleClick, som også er solidt funderet. For eksempel 24/7 Real Media og Atlas, en afdeling i aQuantive,” siger han.

Hvis konkurrencee-myndighederne beslutter sig for at undersøge, hvor stor en del af markedet Google og DoubleClick kontrollerer, får den sin sag for. Før en reklame dukker op på en brugers skærm, kan den nemlig have kørt igennem gennem fem servere.

”Selvom Microsoft ikke selv bruger DoubleClick, er mange af de reklamer, som kører gennem Microsofts platform i virkeligheden udsendt af DoubleClick," siger Nate Elliott

Oversat af Ditte Thøgersen

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Forsvar & beredskab

    Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

    Niels Bjørndal Nygaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

    Christian Homann

    Netip A/S

    EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

    Søren Jermiin Olesen

    EG Danmark A/S