Apple forhandler med Cisco om iPhone-navnet

Apple forhandler med Cisco om en licensaftale, der skal sikre Apple retten til at bruge iPhone-navnet til selskabets nye telefon. Cisco venter fortsat på en underskrift fra Apple.

Apple kan have gjort regning uden vært, da selskabet i aftes dansk tid præsenterede den længe ventede Apple-telefon på selskabets MacWorld-konference i San Fransisco.

Apple præsenterede nemlig telefonen med navnet iPhone, som amerikanske Linksys, der hører under Cisco, ejer rettighederne til.

Linksys præsenterede endda sin egen iPhone i midten af december.

Forhandlet i årevis

Det ændrer dog ikke på, at Apple og Cisco har forhandlet om en licens-aftale om iPhone-navnet i flere år.

Forhandlingerne har for alvor taget til i intensitet i de seneste par uger, og ifølge Cisco-talsmand John Noh sluttede forhandlingerne først mandag aften - et døgn før, Apple-topchef Steve Jobs præsenterede telefonen.

Cisco har imidlertid intet hørt fra Apple, siden parterne forlod forhandlings-bordet mandag aften.

- Men det er da vores opfattelse, at Apple med Steve Jobs præsentation af iPhone har i sinde at acceptere det seneste aftale-dokument fra mandag aften, lyder det fra Steve Noh til IDG News Service.

Mangler underskrift

Cisco forventer at modtage en underskrevet aftale fra Apple i løbet af i dag, oplyser selskabet.

Apple har ikke returneret opkald fra IDG News Service.

Linksys overtog iPhone-varemærket i 2000, da selskabet købte Infogear Technology.

Domænet iphone.com ejes af et selskab med navnet The Internet Telephone Company LLC i Californien.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere