DR klar med stor licenskampagne mod pc-brugere

Den nye medielicens skal effektueres ved hjælp af massive kampagner, der oplyser om, at man nu også skal betale, hvis man ser tv via ser computeren eller mobiltelefonen. Samtidig vil DR gå målrettet efter blandt andet kollegierne.

Det er ikke længere nok at skjule flimmerkassen bag et tæppe, hvis licensinspektøren banker på døren.

Nu skal også computeren, mobiltelefonen og PDA’en gemmes af vejen, hvis man har et ønske om at være sortseer.

Den nye medielicens er med årsskriftet trådt i kraft, og DR skal nu i gang med at effektuere den, så gruppen af sortseere kan mindskes mest muligt.

- Vi kører den store sortseerkampagne, og så kører vi også mindre og mere målrettede kampagner, for eksempel i forhold til kollegier, siger Rikke Sloth, der er chef for DR Licens.

Omkring 200.000 husstande betaler i dag ikke den licens, der er med til at finansiere Danmarks Radio og de regionale TV 2-stationer.

Brev på vej

Ifølge Kulturministeriets nye bekendtgørelse om licens skal der nu også betales for pc’er eller tilsvarende enheder, der kan modtage og gengive billedprogrammer eller -tjenester, hvis apparatet har adgang til internet med en hastighed på 256 Kbit/s eller derover.

Der skal også betales licens, hvis computeren har en TV-tuner.

Rikke Sloth fortæller, at DR som hidtil vil rette henvendelse til de husstande, hvor der ikke bliver betalt licens – men til forskel fra tidligere vil man nu også gøre opmærksom på de nye licensforpligtelser.

- Vi ved jo ikke, om folk har et licenspligtigt apparat eller ej, men vi sammenkører vores kundesystem med CPR-registret, og så kan vi se x-antal adresser rundt omkring i landet, hvor der ikke er nogen kunder. Så skriver vi et brev, hvor vi opfordrer til, at folk tilmelder sig, såfremt de har et af de her apparater, forklarer Rikke Sloth.

Man kan dog ikke ”komme til” at miste brevet fra DR, for licensinspektørerne fortsætter også med at banke på døren hos de potentielle sortseere.

- De får nogle lister med adresser, hvor der ikke bliver betalt, og så banker de på døren og spørger, om det kan være korrekt, at dem at dem, der bor der, ikke har nogen licenspligtige apparater, forklarer Rikke Sloth.

Ingen garanti for signal

Men selv om der altså nu også skal betales licens, hvis kun ser tv via computeren, er der ingen garanti for, at man så rent faktisk også får den vare, man betaler for.

Hvis for eksempel internetforbindelsen går ned under dronningens nytårstale, er det nemlig ikke DR, man skal rette sin vrede imod.

- Det er et ærinde mellem kunden og teleoperatøren. Det er ikke i vores boldgade, for det er kun et spørgsmål om tilmelding og framelding til licensen, forklarer Rikke Sloth.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere