Danmark i front med Tetra-udvikling

Selv om det offentlige Danmark endnu er et u-land inden for Tetra, er det Motorolas udviklingsafdeling i Glostrup, der sætter kursen for Tetra på globalt plan. Det fortæller international Motorola-topchef.

Motorolas udviklingscenter i Glostrup spiller en nøglerolle for fremtidens kommunikations-netværk til alverdens beredskabsmyndigheder.

Det fortalte Motorola-topchefen John Gherghetta til Computerworld, der mødte ham til arrangementet ”Ten years of Tetra” i London tidligere på ugen.

Anledningen var, at det netop nu er 10 år siden, at den allerførste kommercielle Tetra-kontrakt blev landet i Oslo-lufthavnen Gardermoen, hvor Motorola i 1996 implementerede kommunikations-netværket.

Kritisk afdeling

- Vores globale udviklingscenter ligger i København, så det er en kritisk afdeling for os, og det eneste sted uden for USA, hvor vi har et hovedkontor for en nøgleteknologi, fortæller John Gherghetta, Vice President i Motorola Network & Enterprise i Europa.

Sammen med EADS (European Aeronautic Defence and Space Company), er Motorola verdens største leverandør af Tetra-systemerne, som der i dag er over en million brugere af i mere end 88 lande.

Glostrup på globussen

De omkring 250 medarbejdere i Motorolas globale udviklingscenter i Glostrup er dermed med til at sætte kursen for fremtidens kommunikation i alverdens beredskabsmyndigheder.

Kommunikation via Tetra er kommet ekstra meget i fokus efter terroren 11. september 2001, hvor mange brandmænd og politibetjente omkom, fordi kommunikations-systemet brød ned, så de ikke kunne høre advarslerne om at forlade de to tårne i World Trade Center.

Det er først nu, at Danmark skal påbegynde arbejdet med Tetra i det offentlige.

Efter nytår beslutter Økonomistyrelsen, hvem der skal levere fremtidens radiosystem til alle de danske beredskabsmyndigheder.

Men selv om det offentlige Danmark endnu er et uland inden for Tetra, er det Motorolas udviklingsafdeling i Glostrup, der sætter kursen for Tetra på globalt plan.

- Den danske afdeling er utrolig vigtig for os, for det er der mange af de nye idéer bliver skabt, og det skyldes nok ikke mindst de danske ingeniørers kaliber og kvaliteter, siger John Gherghetta.

Købte Storno

Det er dog også historisk betinget, at udviklingsafdelingen er blevet så stor i Danmark.

Tilbage i 1986 købte Motorola virksomheden Storno – en førende dansk producent af radiokommunikations-systemer.

- Vi er i Danmark, fordi vi som en global virksomhed ser os omkring i verden for at finde de bedste betingelser for vores teknologier. Når det handler om Tetra, så fandt vi, at Danmark havde de bedste ingeniører og de bedste udviklingsmuligheder, fortæller John Gherghetta.

Motorola står bag den danske virksomhed Tetranet, der, under navnet Dansk Beredskabskommunikation er den ene af de tre finalister, som Økonomistyrelsen forhandler med i disse måneder.

De to andre er EADS og et konsortium bestående af blandt andre danske Damm Cellular Systems og SAAB Communications.

I begyndelsen af 2007 beslutter styrelsen, hvem der skal levere det kommende beredskabsnetværk.

Analysehuset Gartner har anslået, at det vil koste mellem 1,9 milliarder og 2,4 milliarder kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere