Mobile e-mails hitter hos erhvervslivet

Danske erhvervsfolk elsker at tjekke mail, når de sidder i et fly eller på et hotel under forretningsrejsen, viser en ny undersøgelse. Den evige opkobling kan dog også hurtigt blive en stressfaktor.

En ny undersøgelse blandt skandinaviske erhvervsfolk sætter en tyk streg under, at det mobile kontor er en realitet.

Nokia og Telia har via Gallup spurgt 750 skandinaviske erhvervsfolk, hvad de mener om at læse og skrive e-mails på mobiltelefonen.

Selv om det kun er otte procent af de adspurgte danskere, der i dag tjekker mail på mobiltelefonen, siger hele 40 procent af dem, der ikke er med på bølgen, at de forventer at komme det inden for et år.

Og 73 procent af de danskere, der bruger mobilen til e-mail, forventer at øge deres forbrug inden for det næste år.

Stiller krav til selvdisciplinen

Den slags tendenser går selv sagt ikke forbi en god kommerciel næse, og hverken Nokia eller Telia lægger skjul på, at dette er et fokusområde fra deres side.

Men samtidig med at der skal tjenes penge på, at erhvervslivet altid har kontoret i brystlommen, skal både virksomhederne og den enkelte ansatte passe på, at mobilen ikke udvikler sig til en stressfaktor.

- Man skal være forsigtig med for eksempel at tjekke mail under aftensmaden eller midt om natten, for så kan det godt blive for meget, siger Heidi Lax, der er Nordisk Chef for Nokia Enterprise Solutions.

Hun peger samtidig på, at der findes effektive virkemidler for at undgå stress.

- Heldigvis kan man jo indstille mobilen til ikke modtage mails om aftenen eller kun lade den modtage, når man selv synkroniserer, siger hun.

Fælles ansvar

Den nye undersøgelse fra Nokia og Telia viser, at det danske erhvervsfolk tjekker e-mail stort set alle tænkelige steder.

Af dem, der bruger mobilen til e-mail, tjekker langt de fleste den, når de er på farten.

32 procent læser for eksempel e-mail, mens de sidder i lufthavnen eller på togstationer, og 24 procent mens de sidder i en bil.

Der er da også allerede er en del virksomheder, der har lavet personalepolitikker for, hvornår man forventes at tjekke mobilen for nye e-mail, så det ikke går hen over tager overhånd.

- Virksomhederne kan opstille nogle retningslinier, men det er også den enkelte ansatte, der selv skal huske at overholde dem. Det er et kombineret ansvar, siger Heidi Lax fra Nokia.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere