Her er Danmarks rigeste it-folk

It-branchen har skabt nogle af verdens rigeste personer med Bill Gates i spidsen. Men også i Danmark har it-virksomheder skabt formuer for en lille udvalgt skare. Se listen over Danmarks 20 rigeste it-folk.

Når man fra helikopteren kaster et blik over de danske it-pengetanke skiller især tre virksomheder sig ud.

De to første er Giga og Navision/Damgaard, der begge blev solgt for omkring 10 milliarder kroner.

Den tredje er internettelefoni-selskabet Skype, der blev solgt for over 25 milliarder kroner. Tilsammen skabte disse tre virksomhedshandler langt den største del af den samlede it-formue i Danmark.

Friis klart i spidsen

Janus Friis er helt uden sammenligning den rigeste danske it-person.

Salget af Skype til amerikanske eBay i september 2005 indbragte den dengang kun 29-årige it-rebel et kontant beløb på omkring 6,5 milliarder kroner. Dermed er han i en liga for sig, hvad angår rigdom.

Målt på den personlige formue ligger Janus Friis faktisk side om side med Mærsk McKinney Møller, idet langt den overvejende del af skibsrederens formue er placeret i centrale fonde, og derfor ikke tilhører Mærsk McKinney Møller personligt.

Også Microsofts køb af it-flagskibet Navision/Damgaard i august 2002 skiller sig ud, fordi det med et slag skabte fem danske milliardærer.

Efter handelen kunne brødrene Erik og Preben Damgaard samt Jesper Balser, Torben Wind og Peter Bang alle skrive milliardær på deres visitkort.

De arbejder stadig

Det er kendetegnende for næsten samtlige på listen, at de fortsat arbejder.

Der er ganske vist blevet mere tid til lystyacht, golfspil og rejser, men grundlæggende giver erhvervsarbejdet fortsat indhold i hverdagen.

Mange bruger i dag deres penge, netværk og viden til nye investeringer.

Ikke mindst inden for de seneste 12-18 måneder har flere af Danmarks rigeste it-folk været særdeles aktive med investeringer og opkøb i både nye og etablerede selskaber. Eksempelvis er Erik Damgaard gået ind i en række selskaber, også uden for it-branchen.

Også Finn Helmer har været på banen med investeringer i blandt andet bredbåndsselskabet ComX og chip-selskabet IPTronics. Markedet overrendes i øjeblikket næsten af risikovillig kapital, der leder efter nye og mere modne vækstvirksomheder.

Skype-handelen fik mange til at mindes dotcom-boblen, men Janus Friis blev iværksætterhelt og rollemodel for en ny generation af danske erhvervsfolk.

Og den inspirationskilde er for alvor begyndt at strømme igen med en række nye it-selskaber, der står i kø for at blive introduceret på Københavns Fondsbørs over de kommende måneder.

Drømmen om den store gevinst er mere intakt end nogensinde.

De 20 rigeste i tørre tal

Rigeste
Janus Friis, Skype og KaZaa - 6,5 milliarder kroner.

Næst-rigeste
Ib Kunøe, Consolidated Holdings - 1,7 milliarder kroner.

Tredje-rigeste
Jesper Balser, Navision - 1,6 milliarder kroner.

Fjerde-rigeste
Peter Bang, Navision - 1,6 milliarder kroner.

Femte-rigeste
Torben Wind, Navision - 1,5 milliarder kroner.

Sjette-rigeste
Erik Damgaard, Damgaard/Navision - 1,13 milliarder kroner.

Syvende-rigeste
Preben Damgaard, Damgaard/Navision - 1,02 milliarder kroner.

Ottende-rigeste
Asger Jensby, JMI Invest - 585 millioner kroner.

Niende-rigeste
Peter Forchhammer, Synerco - 532 millioner kroner.

10.-rigeste
Finn Helmer, Giga - 300 millioner kroner.

11.-rigeste
Lars Kolind, Preventure - 225 millioner kroner.

12.-rigeste
Michael Gaardboe, Columbus IT Partner - 213 millioner kroner.

13.-rigeste
Michael Moesgaard Andersen, CBB Mobil - 210 millioner kroner.

14.-rigeste
Frank Rasmussen, Telmore/Image Scandinavia - 150 millioner kroner.

15.-rigeste
Peter Wilmar Christensen, KISS Technology - 150 millioner kroner.

16.-rigeste
Familien Fleegaard, Dangaard Telecom - 133 millioner kroner.

17.-rigeste
Morten Lund, Skype/Bullguard/Nyhedsavisen - 100 millioner kroner.

18.-rigeste
Peter Warnøe, Complet Data,/Aston IT Group - 86 millioner kroner.

19.-rigeste
Aldo Petersen, Eurotrust - 79 millioner kroner.

20.-rigeste
Søren Alminde og Jens Alminde, EuroInvest - 38 millioner kroner.

Læs mere om de rigeste it-folk i Danmark i fredagens trykte udgave af Computerworld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer