Voldsomme kundebrokkerier hos Musimi

Tema: IP-telefoniudbyderen Musimis kunder lufter i stor stil deres utilfredshed på selskabets hjemmeside. Ejeren Tellio afviser, at der er problemer – kunderne burde vide, hvad de går ind til, mener direktør Rune Strømmen.

Debatforummet hos IP-telefoniudbyderen Musimi afslører, at en hel del kunder føler sig svigtet af lavprisselskabet.

- Jeg kan tilslutte mig flokken, der har et nummer, der ikke virker, skriver en kunde.

- Ak ja, så gik der endnu en uge, uden at Musimi har fået rettet fejlen med de indgående opkald, skriver en anden.

- Det tyder i allerhøjeste grad på, at Musimi drives af uprofessionelle amatører, og at de er i gang med at grave deres egen grav, lyder kommentaren fra en tredje.

Musimi.dk er det eneste sted, hvor kunderne kan forsøge at komme i kontakt med Musimi, for konceptet bag lavprisselskabet er netop, at kunderne må klare sig selv.

Til gengæld kan man så tale for blot otte øre i minuttet og slippe for at betale abonnement.

Kunderne skal selv klare teknikken

Men tilsyneladende mener en stor del af kunderne, at de skal klare lidt for meget selv - i hvert fald bugner det nærmest med indlæg fra utilfredse kunder.

Musimi var en af de første IP-telefoniudbydere til private, og tjenesten har fra starten af været målrettet kunder med et vist teknisk know-how.

I 2004 solgte stifter Jens Davidsen Musimi til norske Telio, der i Danmark hedder Tellio.

Her forklarer direktør Rune Strømmen de utilfredse kunder således:

- Lidt forenklet siger vi, at Mussimi er en nørd-tjeneste. Du betaler ikke for at have din konto, du kan tilslutte det IP-udstyr, du har lyst til, og du betaler meget lidt for at ringe. På den anden side giver vi ikke hjælp, hvis du har brug for det, og det betyder så også, at den almindelige mand og kvinde ikke skal bruge Musimi. Du skal vide noget om IP-telefoni, forklarer Rune Strømmen.

Appellerer til ledelsen

Det er dog ikke alle kunder, der køber den forklaring, for selvom Musimi klart melder ud, at man ikke kan yde den store support på et så billigt produkt, mener flere kunder alligevel, at Musimi strammer konceptet lige hårdt nok.

- Men Tellio og Musimi har vel en fælles ledelse – som man må håbe (ikke) har kendskab til problemet, for der vel ingen ledelse, som kan leve med den slags, lyder det fra en kunde, der deltager i debatten om, hvorfor de indgående opkald ikke fungerer.

Direktøren for Tellio og Musimi, Rune Strømmen, afviser dog, at der skulle være problemer.

- Jeg er ikke enig i, at der er voldsomt store problemer. Der var lidt problemer i oktober 2005, men siden da har der stort set ikke været problemer.

- Det er tilsyneladende ikke opfattelsen i forummet?

- Det stemmer. Men det er igen, fordi vi tillader vores kunder at gøre absolut, hvad de vil. De kan tilslutte hvilken som helst form for IP udstyr, og derfor møder de selvfølgelig også problemer, siger Rune Strømmen.

Henviser til Tellio

Han peger i stedet på, at de utilfredse kunder med fordel vil kunne skifte til Tellio, hvor de vil kunne forvente og forlange en langt højere grad af service – for så til gengæld også at betale mere for IP-telefonien.

- Vi siger også til kunderne, at hvis de skal have en tjeneste, der bare fungerer, så skal de vælge Tellio.

- Så hvis man vil have en tjeneste, der ikke fungerer, skal man bruge Musimi?

- Nej, sådan kan man ikke sige. Vi har rigtig mange brugere af Musimi, og de fleste er meget tilfredse med produktet, mener Rune Strømmen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere


Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

05. december 2024 | Læs mere