Regeringen åbner dør på klem i mobilstrid

Regeringen har foreløbigt, til stor ærgrelse for oppositionen, hidtil afvist at regulere slutbrugerpriserne for brug af mobilen i udlandet. Efter et møde i går har regeringen dog givet sig en lille smule og inviteret oppositionen til møde.

Regeringen åbner en lille dør på klem. Sådan kan man bedst betegne resultatet af den åbne høring om de alt for høje mobilpriser i udlandet, som blev afholdt på Christiansborg i går.

Samrådet var indkaldt af Socialdemokraterne, efter at regeringen har afvist at gribe ind i slutbrugerpriserne for mobilbrugernes brug af mobilen i udlandet. For, som det hedder i regeringens begrundelse, så vil den ”undgå at forstyrre markedssituationen.”

Men det er netop, hvad EU-Kommissionen har tænkt sig at gøre. Forstyrre markedssituationen. For Kommissionen mener, at den er uholdbar.

For lidt konkurrence

Der er ganske enkelt alt for lidt konkurrence på markedet for brug af mobilen i udlandet, den såkaldte internationale roaming, og prisstrukturen er alt for uigennemskuelig, mener Kommission.

Derfor har den i løbet af sommeren fremsat et forslag om at tvinge lavere priser igennem. Men det arbejde har regeringen altså tidligere afvist at deltage i.

Til stor ærgrelse og forundring for oppositionen, blandt andet Socialdemokraternes it-ordfører Magnus Heunicke, der derfor havde indkaldt Videnskabsminister Helge Sander til samråd, for at spørge ham hvorfor regeringen vil arbejde imod de lavere priser.

Nyt møde

Resultatet blev, at Helge Sander inviterede partierne i teleforligskredsen til en nærmere snak på et møde.

Men noget klart svar fra Helge Sander på om regeringen alligevel vil hjælpe til med lavere slutbrugerpriser for forbrugerne, blev det altså ikke til.

Baggrund for EU-Kommissionens forslag er, at forbrugerne længe har måttet leve med uhyrligt høje priser for at ringe fra mobilen i udlandet.

Priser, der oftest ikke rigtigt har været nogen teknisk begrundelse for at tage, og den eneste grund til at teleselskaberne alligevel har kunnet komme igennem med de høje priser, har været et uigennemskueligt marked med lav konkurrence.

Havde Helge Sander ikke indvilget i at mødes med teleforligsparterne, var Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti parat med et flertal uden om regeringen for at tvinge et prisindgreb igennem alligevel.

Vil også regulere slutbrugerpriser

Striden har stået om, hvorvidt man alene skulle regulere de såkaldte engros priser, altså de priser mobilselskaberne betaler til hinanden, når selskabs A’s kunde bruger mobilen i selskabs B’s net i udlandet. Det var den model regeringen gik efter.

Men EU-Kommissionen har hævdet at dette ikke er nok, da der er risiko for, at denne takstnedsættelse ikke bliver givet videre til det såkaldte detailniveau, altså at priserne for slutbrugene – Hr. og Fru Danmark – ikke vil blive nedsat tilsvarende.

- I engrosleddet er priserne blevet sænket i mange, mange år, men priserne for forbrugerne er ikke fulgt med, har Martin Selmayr, EU-Kommissionens talsmand på området, tidligere sagt til Ritzau.

Derfor har EU-Kommissionen foreslået også at gribe ind overfor detailniveauet. EU-Kommissionen har som mål at nedbringe forbrugernes priser på udlandstelefoni med op til 70 procent. Og det skal ske inden næste sommer.

Slår sig i tøjret

- EU-Kommissionen er kommet med et fornuftigt forslag, på trods af stærke kræfter i teleindustrien, som tjener godt på de høje priser, siger Magnus Heunicke.

Europas teleselskaber slår sig voldsomt i tøjret over at skulle reguleres. De henter en stor del af deres indtjening på international roaming.

I Danmark er der tale om fem til 10 procent af omsætningen, mens de sydeuropæiske selskaber henter endnu mere fra den internationale roaming, da de sydeuropæiske lande ofte har flere turister.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere