Ny stribe Office- og Windows-rettelser på vej

Microsoft har 12 opdateringer på vej til Windows og Office, heriblandt mindst én kritisk til hver af de to efter en måned, hvor både PowerPoint og Explorer har været under pres.

For tredje måned i træk er der en lang stribe sikkerhedsopdateringer på vej fra Microsoft, der skal lukke alvorlige sikkerhedshuller i både Windows og Office.

Specielt Office-pakken har på det seneste voldt problemer for Microsoft, da først Word, dernæst Excel og endelig PowerPoint er blevet udnyttet i målrettede forsøg på at plante bagdørsprogrammer hos enkelte virksomheder.

August måned byder på hele 12 opdateringer, og der er ifølge Microsoft kritiske opdateringer til både Office og Windows.

To huller i PowerPoint

Microsoft har ikke specificeret, hvilke kendte sikkerhedshuller der eventuelt bliver lukket med de kommende opdateringer.

Det må dog forventes, at Microsoft udsender en opdatering, der lukker mindst ét af de to sikkerhedshuller, der i løbet af juli er blevet udnyttet i PowerPoint.

Sikkerhedseksperten HD Moore brugte desuden juli til at sætte fokus på den manglende sikkerhed i webbrowsere ved at frigive oplysninger om en ny sårbarhed hver dag hele juli.

Han har samtidig i forbindelse med sikkerhedskonferencen Black Hat, der i denne uge finder sted i Las Vegas, frigivet et program, der kan finde frem til ActiveX-relaterede sårbarheder i Microsofts Internet Explorer.

Det er derfor overordentligt sandsynligt, at der vanen tro er mindst én opdatering på vej til Internet Explorer, der er det mest angrebne af Microsofts programmer.




IT-JOB

A/S Vestfrost Solutions

IT-systemadministrator

Vallensbæk Kommune

Digitaliseringskonsulent

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Energy Trading Project Manager – Consulting
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere