Mathiesen og MilCom stifter nyt mobil-selskab

Michael Mathiesen stifter nyt selskab sammen med danske MilCom. Det nye selskab, CellPoint Mobile, skal udvikle og sælge mobile applikationer. Der lægges ud med 15 ansatte og kontorer i flere lande.

Efter flere år med dundrende underskud øjner danske Michael Mathiesens selskab CellPoint nye muligheder på det internationale marked for mobile applikationer og mobile services, hvor der er masser af tegn på stigende efterspørgsel på mobil kommunikation.

Våbnet til at høste potentialet er et nyt selskab, som CellPoint nu stifter i en joint venture med danske MilCom, der holder til huse i Farum nord for København.

Base i London

Det nye selskab kommer til at hedde CellPoint Mobile og får base i London samt kontorer i Danmark, Sverige og USA, meddeler selskaberne.

- CellPoint Mobile bliver et komplet selskab med udviklings-ingeniører og etablerede salgs-ressourcer i flere lande. Selskabet får en jump-start, for vi overfører en del store kunder fra både MilCom og CellPoint, siger Michael Mathiesen til Computerworld.

De tæller blandt andre biludlejningsfirmaet Avis og det danske udenrigsministerium.

Ifølge selskaberne efterspørger CellPoints nuværende kunder i stigende omfang internationale løsninger, hvilket det nye selskab skal bidrage med at sikre.

Forventningerne er da også klare - nemlig at CellPoint Mobile giver overskud allerede fra næste år.

- Samtidig håber vi, at omsætningen kan blive baseret på kunder i både Europa, Asien og USA. Vi har flere leads i Asien, som vi håber kan udvikle sig til kunder, siger Michael Mathiesen.

Michael Mathiesens CellPoint kommer til at eje 25 procent af det nye selskab, mens MilCom kommer til at eje 30 procent.

Fire investorer

De resterende ejerandele kommer i alt fire investorer til at eje.

De skal ifølge Michael Mathiesen inden længe lægge "et par millioner dollar" på bordet. Han vil indtil videre ikke oplyse, hvem de fire investorer er.

CellPoint og MilCom vil hver især overføre en række medarbejdere til CellPoint Mobile, der går i luften med 14-15 medarbejdere.

Parterne har valgt London som hjemsted for selskabet. Beslutningen skyldes ifølge Michael Mathiesen, at stedet passer godt sammen med CellPoints øvrige fremtidsplaner.

- Og så er her spændende kunder, siger han.

CellPoint har fornylig besluttet, at alene headset-området skal stå alene som forretningsområde, mens selskabets to øvrige forretningsområder - mobile applikationer og løsninger til tyverialarmer - skal udvikles i partnerskaber, hvor af aftalen med MilCom er den første.

- Derfor kan det da meget vel være, at man kan forvente noget tilsvarende på tyveri-alarm området inden længe, siger Michael Mathiesen.

Har netop fået tilført kapital

CellPoint - der er noteret på den svenske minibørs Aktietorget - fik for en måned siden tilført 50 millioner kroner fra en gruppe internationale investorer.

Det skete dels gennem en kontant kapitalindsprøjtning på 20 millioner kroner og en konvertering af gæld til aktier for 29,9 millioner kroner.

Firmaet har især været tynget af kortfristede lån for omkring 30 millioner kroner. mens tab af egenkapital på 40 millioner kroner over de sidste to år i slutningen af april fik den svenske minibørs Aktietorget til at overføre selskabets aktier til observationslisten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere