1 million ser digitalt mobil-tv i Sydkorea

På blot seks måneder er der blevet solgt én million apparater, der er i stand til at modtage digitalt mobil-tv, efter tjenesten gik i luften for seks måneder siden i Sydkorea.

Digitalt tv til mobiltelefoner har i løbet af de første seks måneder fået én million potentielle seere, efter tjenesten gik i luften i Sydkorea.

Teknologien er udviklet til mobiltelefoner, men elektronikfirmaerne har også lanceret USB-modtagere til pc'er, samt særlige DMB-apparater.

Sydkorea anvender standarden T-DMB, der er baseret på samme teknologi som DAB digital radio.

Den sydkoreanske variant er til gengæld blot én blandt mange, hvor de danske teleselskaber i stedet satser på DVB-H, der dog ikke har nogen faste kanaler i Danmark.

Sydkoreanerne kan til gengæld nyde godt af syv gratis tv-kanaler og et antal radiokanaler i Seoul og omegn, hvor tjenesten indtil videre er gået i luften.

Flere elektronikproducenter mener, at de gratis kanaler har været afgørende for at sætte gang i salget.

- Folk har ikke lyst til at betale ekstra for at se tv, siger produktchef Jay Lee fra Samsung.

Selskabet er sammen med sin sydkoreanske konkurrent LG blandt de elektronikfirmaer, som sælger blandt andet mobiltelefoner med indbygget understøttelse for T-DMB.

Samsung forventer på baggrund af den efterspørgsel T-DMB allerede har affødt at indbygge T-DMB i flere modeller til det sydkoreanske hjemmemarked.

Flere teleselskaber havde håbet at benytte den igangværende slutrunde i verdensmesterskabet i fodbold til at afprøve mobile tv-tjenester, men uenighed om, hvilken teknologi der skulle benyttes, betød, at forsøgene faldt til jorden.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

    Christian Homann

    Netip A/S

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job