Telecom Scandinavia skifter ud i toppen

Erik Lorenz Petersen har forladt softwarefirmaet Telecom Scandinavia efter kun et halvt år på posten. Folketingsmedlem og tidligere it-minister Frank Jensen skal fylde hullet som nyt bestyrelsesmedlem.

Erik Lorenz Petersen blev i september sat i spidsen for it-selskabet Telecom Scandinavia, men uenighed med ejeren Michael Moesgaard Andersen har allerede sendt ham ud i kulden igen.

Den garvede leder Erik Lorenz Petersen har tidligere stået i spidsen for blandt andre Icon Medialab, Carl Bro Gruppen og Devoteam Fischer & Lorenz, men står nu uden arbejde.

Begge parter afviser, at der er tale om en regulær fyring, men henviser i stedet til uenighed om den internationale satsning for selskabet, der udvikler systemer til kommunikation via telefoner, SMS og internettet.

- Det afspejler, at vi ikke er 100 procent enige om den fremtidige strategi, siger Michael Moesgaard Andersen.

CBB-millionær

Han skabte sin formue gennem salget af CBB Mobil og ejer i dag 60 procent af Telecom Scandinavia gennem selskabet Andersen Advisory Group.

For at styrke selskabets internationale satsning træder i stedet folketingsmedlem Frank Jensen - tidligere minister for forskning, it og tele - ind i bestyrelsen.

Han sidder også i bestyrelsen for satellitfirmaet Emperion, der er et andet af de fire telefirmaer under Andersen Advisory Group.

- Med Frank Jensen i bestyrelsen og mig i en mere aktiv rolle kan vi varetage både det nationale og internationale, mener Michael Moesgaard Andersen.

Voice response

Telecom Scandinavia har blandt udviklet et system, så bilejere kan tilmelde deres bil til syn både via internettet, sms og en tastselv-løsning.

I 2005 blev det til et overskud, og det er således ikke økonomien, der har været i vejen for Erik Lorenz Petersen.

- Det er ikke resultaterne, men uenighed om, hvilken vej vi skal gå, siger han.

Erik Lorenz Petersen er nu på udkig efter et nyt job i telebranchen, som han finder spændende.

På posten som administrerende direktør for Telecom Scandinavia erstattes han indtil videre af Henrik Bo Zinck, der også stod i spidsen for selskabet før Erik Lorenz Petersen.

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Forsvar & beredskab

    Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S

    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension

    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car