It-firma beskylder konkurrent for søge-snyd

It-selskabet Winfinans er parat til at gå rettens vej for at få konkurrenten Allerup EDB til at stoppe brugen af Winfinans navn på skjulte hjemmesider og i søgeord.

Direktør Peter Wismer i it-virksomheden Winfinans er parat til at gå rettens vej for at få konkurrenten Allerup EDB til at droppe brugen af selskabet Winfinans navn på skjulte hjemmesider og i søgeord.

- De snylter på vores navn for at dukke op på søgemaskiner, når potentielle kunder søger efter os, og det vil vi ikke acceptere, siger Peter Wismer.

Ulovlig markedsføring

Han henviser til, at ordet Winfinans optræder i såkaldte metatags eller søgeord i kildekoden på Allerup EDB's hjemmesider og på sider, der henviser til Allerup EDB's produkter.

Allerup EDB udvikler og markedsfører blandt andet økonomiløsninger med navnet Stellar.

Under domænenavnet stellar.dk optræder Winfinans navn på en side, der i øvrigt anbefaler, at man bestiller en demo-version af Allerup EDB's konkurrerende produkt.

Også metatags om andre konkurrenter som eksempelvis Microsofts Axapta og C5 optræder på siderne.

På kant med loven

Hos it-advokaterne Bender von Haller Dragsted ønsker advokat Kasper Heine ikke at forholde sig til den konkrete sag.

Generelt er han dog ikke i tvivl om, at det er på kant med loven at bruge konkurrenters navne og varemærker i eksempelvis metatags, hvis det sker uden accept.

- Som udgangspunkt må man ikke bruge andres kendetegn til at markedsføre egne ydelser og produkter, siger Kasper Heine.

- Det gælder blandt andet, hvis man inddrager konkurrenters navne eller andre kendetegn for at tiltrække besøgende på ens hjemmeside, siger han.

Illoyal adfærd

Kasper Heine henviser til, at Højesteret i en tidligere sag har afgjort, at den praksis er i strid med lovgivningen på området.

- Dels er det i strid med konkurrentens kendetegnsrettigheder, dels er det en illoyal adfærd, som strider mod markedsføringslovens regler om god markedsføringsskik, siger Kasper Heine.

Han understreger, at det i visse tilfælde vil være helt i orden at bruge andre firmaers varemærker. Eksempelvis hvis et firma forhandler nogle produkter, som lovligt sælges under det pågældende kendetegn.

- Men i en konkurrentsituation vil det ofte være problematisk at inddrage en konkurrents navn og varemærker på ens egne hjemmesider, siger Kasper Heine.

Fjerner siderne

Hos Allerup EDB siger marketingchef Sacha Mendes da Silva, at man øjeblikkeligt vil fjerne de pågældende sider.

Ifølge Sacha Mendes da Silva bliver siderne søgemaskineoptimeret af et eksternt selskab, men han ønsker ikke at oplyse hvilket.

- Vi er i øjeblikket ved at gentænke, hvordan vores søgemaskineoptimering og online-markedsføring skal gribes an, og det her kommer til at indgå i vores overvejelser, siger Sacha Mendes da Silva.

Relevante links

Allerup EDB's side med metatag om Winfinans

Allerup EDB's side om Winfinans




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere


Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

05. december 2024 | Læs mere