Test: Webservices-register

CTO Testcenter har set nærmere på Systinet Registry 6.0 webservices- register.

Webservices- registre er en nødvendig del af en funktionel SOA af tre grunde: For det første fungerer et register som en slags “system of record” for virksomhedens webservices – registret bliver den centrale reference for andre distribuerede services, som er svære at finde. For det andet er et register, det sted hvor udbydere kan avertere med deres services, og forbrugerne kan finde dem. Og for det tredje er det et kontrolpunkt, hvorfra man kan styre de services, der er tilgængelige, styre versionering og sikre, at virksomhedens og de ydre krav overholdes.

Systinet Registry 6.0 klarer alt dette på en platform der er moden, stabil og velpoleret.

Jeg installerede Systinet Server for Windows XP Service Pack 2 med JVM 1.5. Systinets wizard gør installationen let og smertefri. Registret anvender den indlejrede Hypersonic SQL database for at gøre opsætningen let, men den understøtter også Oracle, DB/2, Microsoft SQL, Sybase og PostgreSQL til produktionsbrug.

Man kan anvende Systinet Registry 6.0 på to måder. Når man udvikler en ny service, kan udviklerne kigge i eller lede efter services i registret. Det fremmer kode-genbrug og hjælper udviklere med at finde de services, der er klar til produktionsbrug.

Alternativt kan den kørende applikation spørge registret om, hvordan den skal anvende services. I denne mode fungerer produktet som et register i en hvilken som helst anden RPC-applikation (Remote Procedure Call), hvor man kan finde services ved navn i stedet for indlejrede end-point data.

Systinet leveres med to forskellige konsoller: Registry Admin Console og BSC (Business Service Console). Den første bruges til at konfigurere og styre selve registret, og i enkle installationer vil den sjældent være i brug.

Den anden konsol er der, hvor Registry 6.0 virkelig er af værdi for virksomheden – og hvor jeg brugte størstedelen af testtiden. BSC er den primære grænseflade til registret for udviklere og arkitekter. Med BSC kan man publicere beskrivelser af services og styre metadata om offentliggjorte services, der for eksempel viser, hvilke der er under udvikling, hvilke der er i QA, og hvilke der er i produktion.

Som bruger kan man registrere sig og få besked om de services, man interesser sig for; når en service er blevet opdateret eller dens metadata er blevet ændret, får brugeren besked enten via BSC-grænsefladen, via e-mail eller via et brugerdefineret kald konfigureret ved hjælp af SOAP.

Systinet Registrys rapportering var god - ikke noget usædvanligt, men den giver et godt billede af de registrerede services. Rapporterne er foruddefinerede søgninger på de metadata, der hører til services og som tilrettes.

Systinet Registry 6.0 kan anvendes i en stand-alone mode, men mange virksomheder vil nok foretrække at anvende mere end et register, så der også bliver mulighed for at tilfredsstille mere specielle behov. For eksempel kan to registre køres parallelt – et der fungerer til publicering, hvor udviklere offentliggør services, og et andet, der fungerer som register over opdagelser, hvor forbrugerne finder de services, de vil bruge.

Konklusion: Systinet Registry 6.0 leverer en solid platform til at bygge SOA-governance og etablere et system til records for web-services i virksomheden. Registry 6.0 giver godt udbytte af investeringen for virksomheder, der vil styre flere sæt af webservices på tværs af forskellige grupper og versioner - men det er et dyrt produkt, især for mindre virksomheder.

Dette er en forkortet version af testen, der blev bragt i CTO, 9. december 2005.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere