Microsoft på bar bund i jagt på ny chef

Microsoft overrasker med at meddele Doug Burhams afgang som topchef i Microsoft Business Solutions uden at have en afløser klar - og giver dermed næring til spekulationer.

Microsoft er gået ganske usædvanligt til værks i håndteringen af den karismatiske Doug Burgums afgang som topchef for Microsoft Business Solutions.

En ganske udramatisk afgang på det niveau, hvor der altså ikke er tale om en fyring – i hvert fald ikke officielt – ville de fleste have forventet annonceret samtidigt med navnet på hans afløser.

Men ikke i denne omgang. Microsoft har i stedet meddelt, at nu indleder man søgningen efter Doug Burgums afløser. Det giver naturligvis plads til en del spekulationer.

Er det et skridt frem eller tilbage for Doug Burgum? Blev han skubbet eller valgte han selv, og hvem bliver hans afløser?

En positiv og en negativ version

En positiv udlægning af baggrunden er, at Doug Burgum nu har lavet stort set det samme i 23 år og trænger til forandring.

- Det er lang tid i samme rolle, selv om den rolle har udviklet sig, er Doug Burgum citeret for at sige i et interview i Wall Street Journal i dag.

Doug Burgam, 49 år gammel, fortsætter som en slags bestyrelsesformand for den gruppe, der sælger software til små og mellemstore virksomheder.

Administrerende direktør Claus Hansen, Tectura EMEA, ser umiddelbart den positive fortsættelse af den historie.

- Uden at jeg kender bestyrelsens sammensætning i øvrigt, ser jeg det som et positivt signal, at en repræsentant for Microsoft Business Solutions nu får indflydelse på koncernens samlede strategi, siger Claus Hansen.

Tectura er det største konsulenthus, blandt andet bygget op på opkøb af Aston, inden for Microsoft Business Solutions og har blandt andet lagt afstand til danske Columbus IT Partner i det kapløb.

Mere luftig rolle

Resultaterne i Microsoft Business Solutions taler imidlertid for, at Doug Burgam i højere grad er sat fra stillingen ind i den nye stilling. Mange rygtesmede vil da også kunne spinde afslutningen: "Hvad sagde jeg" med Doug Burhams afgang.

Microsoft Business Solutions har langt fra levet op til tidligere udmeldinger om eksplosive vækstrater. Salget er steget, men det går i et langt mere moderat tempo, end man har ønsket hos Microsoft.

- Han er sat i en mere luftig rolle, som en slags evangelist. Han vil få indflydelse fremover, men han vil være ude af beslutningerne, siger analytiker Bo Lykkegaard fra IDC.

Han hælder mest til, at Doug Burgum er sat fra bestillingen, og at man nu ønsker en stærkere person til at drive Microsoft Business Solutions frem.

Næppe dansker

Ønsketænkning om en dansker i chefstolen i Redmond i USA bliver næppe opfyldt. Heller ikke selvom Microsoft Business Solutions blandt andet bygger på danske Navision.

Faktisk er det den del af softwarefamilien, nemlig Navision, der står for den vækst, der trods alt er i Microsoft Business Solutions. Og den foregår i Europa.

En Klaus Holse Andersen, der er administrerende direktør for Microsoft Business Solutions i Vedbæk og har EMEA-ansvaret er ikke et emne i chefstolen. Det afviser han selv.

- Jeg har tænkt mig at blive boende i Danmark, og det kan være bare én af hundrede andre grunde til, at valget ikke falder på mig, siger Klaus Holse Andersen.

Af de gamle Navision-stiftere er der kun Torben Wind tilbage i Microsoft Business Solutions. Men han arbejder med udvikling og er næppe et sandsynligt emne. De andre stiftere vurderes også at være for langt fra den verden i dag.

Måske ikke-it'er

Analytiker Bob Anderson fra analysefirmaet Gartner peger da også over for ZDNet på, at en afløser skal findes uden for Microsoft, hvilket Klaus Holse Andersen da også finder mest sandsynligt.

Bob Anderson mener, at det er oplagt, at Microsoft vil kigge i retning af Oracle og Peoplesoft og se, om der skulle være kommet noget talent i klemme efter sammenlægningen.

- Det er sandsynligvis fra den genmasse, de vil finde en kandidat til jobbet, siger Bob Anderson til ZDNet.

Mange af dem har imidlertid allerede fundet job andre steder, påpeger han.

Microsofts ansættelse af tidligere Wal Mart-chef viser ifølge Bob Anderson også, at Microsoft er villige til at kigge ud over den traditionelle it-branche, for at finde den rigtige kandidat

Dynamisk person

Hvem det end bliver, er det vigtigt, at vedkommende både er en god forretningsleder og en dynamisk person, påpeger Bob Anderson over for ZDNet.

- Meget vil afhænge af deres evne til at finde den rigtige person til at udfylde rollen. De står over for mange udfordringer, og der er ikke meget plads til fejltagelser, siger Bob Anderson.

For virkelig at opnå de store vækstrater, som it-giganten sigter efter, må Microsoft Business op og have fat i de helt store selskaber.

Men selv ikke Microsofts Business Solutions mest succesfulde konkurrenter sælger forretningssoftware til små og mellemstore virksomheder for de mange milliarder af kroner, som Microsoft Business Solutions har ambitioner om.

- For at lave de helt store penge i forretningssoftware, bliver du nødt til at skalere. Markedet er reelt i øjeblikket en kamp mellem SAP og Oracle, siger Bob Anderson.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere