Ansat hang på mobilregning efter konkurs

En sælger kom til at hænge på en mobilregning på 14.000 kroner, da arbejdsgiveren gik konkurs. En fejl hos TDC betød, at sælgeren ikke fik oplyst, at arbejdsgiveren ikke betalte regningerne.

Sælger Leif Sørensen kom til at hænge på en mobilregning på 14.215 kroner, da arbejdsgiveren Medicotech gik konkurs.

Det får nu Leif Sørensen til i Månedsmagasinet Sælgeren at råde andre ansatte til at lade arbejdsgiveren overtage abonnementet på arbejdstelefonen eller på anden måde sikre, at arbejdsgiveren rent faktisk betaler regningerne.

Da Leif Sørensen i 2001 blev ansat i Medicotech aftalte han med arbejdsgiveren, at han skule benytte sin egen mobiltelefon, men at regningerne skulle sendes til arbejdsgiveren.

Det fortryder han bittert i dag. En fejl i TDC's faktureringssystem betød, at ubetalte mobilregninger - uden Leif Sørensens vidende - hobede sig op i Medicotech, der var kommet i økonomiske vanskeligheder.

Da Medicotech gik konkurs, dumpede regningerne i stedet ind af brevsprækken hos en forundret Leif Sørensen.

- Jeg anede ikke, at firmaets økonomi skrantede, siger Leif Sørensen til Månedsmagasinet Sælgeren.

TDC oplyser, at ubetalte regninger normalt prompte følges op med rykkere, og at telefonen lukkes inden for en måned, hvis betalingen fortsat udebliver.

Leif Sørensen forstår derfor ikke, at TDC hverken lukkede telefonen eller sendte rykkere til ham, da arbejdsgiveren ikke længere betalte regningerne.

TDC forklarer de manglende rykkere med en fejl ved overgangen til et nyt faktureringssystem i 2002. Trods fejlen fastholder TDC kravet mod Leif Sørensen.

Lederen af TDC's juridiske afdeling, advokat Christian Voetmann, siger til Månedsmagasinet Sælgeren, at udsendelsen af rykkerbreve først og fremmest er en service i forhold til kunderne.

- Så selv om vi har begået en fejl, og først har rykket Leif Sørensen senere end normalt, er kunden ifølge abonnementsvilkårene stadig juridisk forpligtet til at betale, siger Christian Voetmann.

Han erkender dog, at der i den konkrete sag er ydet for dårlig kundeservice og oplyser endvidere, at TDC's indkøringsproblemer med regningssystemet er løst.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere