Onsdagens aviser om it

Finn Helmer klar med giganet til Roskilde. Dansk hjerte kobles på internettet. Overpris på mobilen over Øresund. Dyre 3G-licenser truet af billig standard. Tele2 i kamp mod TDC. B&O-udflytning trækker ud. Skype-milliardærernes gemmeleg.

Finn Helmer klar med giganet til Roskilde

Borgere i Roskilde Kommune skal have adgang til det hurtigste bredbånd i verden. Et team af tidligere medarbejdere i it-succesen Giga vil under ledelse af it-millionæren Finn Helmer tilbyde tilslutning til et 10 gigabit fibernet, som er mange gange hurtigere, end nogen eksisterende udbudt internetforbindelse. Den tidligere Giga-direktør Finn Helmer har besluttet selv at gå i gang med projektet efter forgæves venten på at få regeringen med på at udbrede superbredbånd i Danmark. (Børsen)

Dansk hjerte kobles på internettet

Aalborg Sygehus ventes onsdag at forbinde det første danske hjerte med internettet. Det sker, når en patient får indopereret en ny type defibrillator (ICD), der har til opgave at stabilisere hjertets rytme med elektriske impulser. Den nyudviklede ICD har en indbygget antenne, der via en mobiltelefon kontinuerligt sender data om patientens hjerterytme og ICD'-ens tekniske tilstand til en internetserver i Berlin, som derefter lægger oplysningerne ud på en sikret internetside. Her kan lægerne gennemføre en elektronisk stuegang. (Jyllands-Posten)

Overpris på mobilen over Øresund

Selv om flere mobilselskaber er repræsenteret på begge sider af Øresund, så skovler de penge ind, hvis kunderne krydser grænsen. Danskere i Sverige straffes med overpriser på op til 1.000 procent, viser beregninger, som Øresundsinstituttet har foretaget. (Berlingske Tidende)

Dyre 3G-licenser truet af billig standard

Teleselskaber med 3G-licens får nu konkurrence fra en ny kant. For et lille gebyr deler IT- og Telestyrelsen frekvenser ud under den ældre NMT-standard, der kan bruges til at sende store mængder data over mobilnettet, og som vil være en klar konkurrent til de milliarddyre 3G-licenser. (Børsen)

Tele2 i kamp mod TDC

Teleselskabet Tele2 regner med at kunne overtale et stort antal TDC-kunder til at flytte over til det svenske selskab, der nu med sit eget netværk kan tilbyde abonnement på fastnettelefoni til en pris, der ligger 42 pct. under prisen hos TDC. (Jyllands-Posten)

B&O-udflytning trækker ud

Bang & Olufsens udflytning af produktionsopgaver trækker ud. For at være helt sikker på kvalitet og problemfri levering fra den fabrik, som er under opbygning i Tjekkiet, har koncernen valgt at sætte tempoet ned, så alle planlagte opgave-flytninger først er sket i 2007. (Børsen)

Skype-milliardærernes gemmeleg

Den 29-årige dansker Janus Friis og den 39-årige svensker Niklas Zensstöm kan ikke bare lave software, som det er tilfældet med succesen Skype. De kan også lave forsvindingsnumre. De to Skype-milliardærers vej til succes er belagt med hemmelighedskræmmeri og skattely. (Berlingske Tidende)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere