Tele2 frifundet i retssag om gadesalg

Sø- og Handelsretten frifandt tirsdag teleselskabet Tele2 i en sag om anklager om vildledning i forbindelse med salg af teleabonnementer på blandt andet stationer og i indkøbscentre.

Teleselskabet Tele2 fik tirsdag i Sø- og Handelsretten medhold i en sag anlagt af Forbrugerombudsmanden mod teleselskabet for overtrædelse af markedsføringsloven.

Sagen var anlagt efter Tele2 i 2003 på eksempelvis stationer og i indkøbscentre havde solgt teleabonnementer på en måde, der efterfølgende fik flere forbrugere til at klage over selskabet.

Ifølge jurist Christina Holst Riis hos Forbrugerombudsmanden skrev mange forbrugere under på blanketten fra Tele2 i den tro, at de ville modtage yderligere materiale om teleselskabets tilbud.

Blanketten var imidlertid en aftale om at skifte teleselskab til Tele2.

- Vi mente, at blanketten var vildledende, men det har retten nu afgjort, at den ikke har været, siger Christina Holst Riis.

Ifølge Christina Holst Riis blev der i rettens afgørelse lagt vægt på, at det ved en gennemlæsning af blanketten måtte være klart for forbrugerne, at der var tale om en aftale om skift af teleselskab.

- Vi tager til efterretning, at Sø- og Handelsretten mener, at det er op til den enkelte at læse blanketter ordentligt igennem, før man skriver under på dem. Også selv om situationen er, at blanketten bliver præsenteret af en sælger, man møder på gaden, siger Christina Holst Riis.

Ifølge Christina Holst Riis har teleselskabets sælgere i flere tilfælde givet fejlagtige oplysninger til forbrugerne om blankettens indhold. Blandt andet blev det oplyst, at det ikke var bindende at skrive under på blanketten.

Det forhold har dog ikke indgået i sagen ved Sø- og Handelsretten, fordi man hos Forbrugerombudsmanden ikke fra begyndelsen var opmærksom på det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere