Nye ESDH-kontrakter på presset marked

På det trængte marked for ESDH til kommuner fastholder EDB Gruppen vigtige markedsandele med to kontrakter med henholdsvis den kommende storkommune ved Herning og den nordfynske kommunefusion ved Bogense.

Den kommende storkommune med Herning som centrum kommer inden for elektronisk dokument- og sagsbehandling (ESDH) til at basere sig på en løsning fra EDB Gruppen.

Også den nordfynske fusionskommune ved Bogense har inden for de seneste måneder valgt ESDH fra EDB Gruppen.

- Det er essentielt for os i øjeblikket at fastholde vores markedsandel på det pressede kommunale marked for ESDH. Set i det lys er de to aftaler meget vigtige, siger Jens Hargaard, der er EDB Gruppens chef for it til den offentlige sektor.

EDB Gruppen har i forbindelse med ændringerne ved kommunalreformen netop mistet den kommende storkommune med Næstved som centrum blandt de fremtidige ESDH-kunder. Næstved har i stedet valgt en løsning fra Fujitsu Services.

Hverken EDB Gruppen eller de to nye kommuner ved Herning og Bogense ønsker at oplyse beløbet på kontrakterne.

Den nye Herning Kommune får flere end 80.000 indbyggere og kommer udover Herning til at bestå af Aaskov, Trehøje og Aulum-Haderup kommuner.

Herning Kommune har i forvejen haft en ESDH-løsning fra EDB Gruppen, og det har været afgørende for, at man nu fortsætter med løsningen i den nye storkommune.

Kommunen udvider den eksisterende aftale med cirka 400 brugerlicenser til i alt 1.200, der implementeres gradvist over de kommende par år.

- Det koster os minimalt at udvide vores eksisterende aftale, når vi sammenligner med de priser, vi hører fra vores nabokommuner, der i øjeblikket kigger på nye løsninger under eksempelvis FESD-aftalerne, siger it-projektleder Kim Frederiksen, Herning Kommune.

Også i den nordfynske fusion af kommunerne Søndersø, Bogense og Otterup omfatter den nye kontrakt en udvidelse af en eksisterende ESDH-løsning.

Søndersø Kommune har i forvejen ESDH-løsningen GoPro fra EDB Gruppen, og det har ifølge it-chef Jes K. Hansen gjort det naturligt at vælge samme løsning i den nye Bogense Kommune med knap 30.000 indbyggere.

EDB Gruppens ESDH-løsning er ifølge Jens Hargaard uafhængig af valg af it-platform. Bogenses løsning baseres på Microsoft, mens Herning Kommune skal køre ESDH-systemet på en Notes-baseret IBM-platform.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere