Teknologirådet får halv mio. til sikkerhed

Der følger cirka 500.000 kroner med, når Teknologirådet overtager opgaver fra det lukningsdømte Rådet for it-sikkerhed. Det nedlagte råd havde anbefalet, at der blev tilført langt flere midler til området.

Teknologirådet får fremover cirka 500.000 koner til at gennemføre et projekt om året inden for it-sikkerhed.

De nye midler følger efter Videnskabsministeriets beslutning om at lukke Rådet for it-sikkerhed og flytte blandt andet analyser inden for it-sikkerhed til Teknologirådet.

Rådet for it-sikkerhed har ifølge formanden Allan Fischer-Madsen anbefalet Videnskabsministeriet, at der blev afsat tre millioner kroner årligt til analysearbejde inden for it-sikkerhed.

Ifølge kontorchef i Videnskabs-ministeriet, Lars Frelle-Petersen, får Teknologirådet nu cirka 500.000 kroner årligt til den nye opgave.

Han oplyser, at beløbet er "fleksibelt" og skal forhandles fra år til år.

Et projekt om året

For Teknologirådet betyder beløbet ifølge sekretariatschef Lars Klüver, at der kan sættes cirka et projekt i gang med relation til it-sikkerhed om året.

- Vi har hidtil ikke prioriteret at igangsætte projekter inden for it-sikkerhed hvert år. Den nye model sikrer, at der fremover bliver mindst et årligt projekt på området, siger Lars Klüver.

Videnskabsministeriet skal sammen med Teknologirådets bestyrelse fastlægge, hvilke spørgsmål om it-sikkerhed de nye midler skal bruges på.

Herudover kan Teknologirådet som hidtil selv sætte gang i projekter, hvis rådets bestyrelse vælger at prioritere området frem for andre teknologiområder i det almindelige arbejde.

Nyt sikkerhedspanel

Med lukningen af Rådet for it-sikkerhed flyttes analyseopgaven til Teknologirådet, der endvidere får til opgave at fremme debatten om it-sikkerhed.

Ansvaret for it-sikkerhedsområdet samt kampagner og oplysningsaktiviteter får hjemme i Videnskabsministeriet.

I ministeriet oprettes der endvidere et sikkerhedspanel, som skal bestå af repræsentanter fra branchen.

Sikkerhedspanelet får ingen direkte indflydelse på arbejdet i Teknologirådet, men skal bidrage med viden og holdninger om it-sikkerhed i forhold til Videnskabsministeriet og ministeren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere