Frygter offentligt fravalg af open source

Næstved Kommune er det seneste eksempel på den offentlige sektors fravalg af open source-løsninger. Udviklingen vil koste Danmark dyrt, mener Foreningen for Open Source Leverandører, der nu vil have videnskabsministeren på banen.

Næstved Kommunes nylige fravalg af open source-software får Foreningen for Open Source Leverandører (OSL) til at kræve, at videnskabsminister Helge Sander (V) mere aktivt arbejder for at fremme open source i det offentlige.

Foreningens formand Morten Kjærsgaard finder det bekymrende for it-udviklingen i den offentlige sektor, når foregangskommuner som Hanstholm og Næstved fravælger open source.

- Der tegner sig et uheldigt mønster, som Danmark kan komme til at betale dyrt for. For ganske kort tid siden snakkede man fra politisk side om at udrulle open source i forvaltningen, og nu sker der det stik modsatte, siger Morten Kjærsgaard.

Han finder det særligt bekymrende, at to foregangskommuner som Næstved og Hanstholm mere eller mindre er tvunget væk fra deres open source-strategi.

I Hanstholm Kommune sker skiftet fra open source på grund af sammenlægningen med to nabokommuner med mere traditionelle løsninger.

I Næstved Kommune bliver brugen af open source-software umuliggjort af valget af et nyt ESDH-system baseret på løsninger fra Microsoft.

- Det er to kommuner, som har været lokomotiver på open source-området, og som har eksperimenteret med at finde billige alternativer til eksempelvis Microsoft. Det kommer til at koste os dyrt, hvis vi kvæler den udvikling, som det sker nu, siger Morten Kjærsgaard.

Han efterlyser flere centrale initiativer til fremme af open source i den offentlige sektor og et større pres på de store it-leverandører for at få dem til at åbne deres løsninger.

- Vi er ved at skabe en digital forvaltning, der langtfra er så åben, som det er min opfattelse, at der er intentioner om fra både Folketingets og regeringens side. I stedet er vi på vej mod en black box-forvaltning, som ingen ved hvad indeholder, og som vil koste os dyrt i licenser, mener Morten Kjærsgaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere