Hewlett-Packards planer om at fjerne 10 procent af medarbejderstaben på verdensplan - cirka 14.500 ansatte - betyder farvel til knap 968 stillinger i Storbritannien i løbet af de kommende 12 måneder.
Det oplyser selskabet til nyhedstjenesten Reuters.
De knap 1.000 stillinger, der skæres væk i Storbritannien, skal findes i Hewlett-Packards enheder i Bracknell, Bristol, Glasgow, Reading and Warrington.
Hewlett-Packards oplyser, at der i alt vil blive fjernet knap 6.000 stillinger i regionen Europa, Mellemøsten og Afrika.
En talsmand for en international fagforening har tidligere oplyst til Reuters, at Hewlett-Packard ville skære 6.000 stillinger væk i Europa, og at halvdelen at nedskæringerne ville ramme i Storbritannien, Frankrig og Tyskland.
Hewlett-Packard har indledt den store fyringsrunde for at opnå en årlig besparelse på op mod 11,7 milliarder kroner for at rette op på en utilfredsstillende økonomi.