Usikkerhed om mail-regler for erhvervslivet

Organisationen ITEK frygter, at Datatilsynets forbud mod bibliotekernes ukrypterede e-mails også vil ramme erhvervslivet. Datatilsynet har ikke taget stilling til spørgsmålet, men hos it-advokaterne Bender von Haller Dragsted vurderer man, at der vil gælde samme regler.

Et forbud mod ukrypterede e-mails fra virksomheder til kunder vil være en snubletråd for dansk e-handel, mener ITEK - Dansk Industris branchefællesskab.

Organisationens indspark til debatten kommer efter, at bibliotekerne har fået forbud mod at ukrypterede mails til borgere om bøger, der er klar til afhentning.

- Man skal ikke sløse med sikkerheden. Men det er langt ude og næsten udtryk for hysteri, hvis virksomheder ikke må sende personoplysninger med e-mail. Viser det sig at være tilfældet, må lovgivningen ændres, siger formand for ITEK, Tom Togsværd, til Jyllands-Posten.

Samme holdning gav organisationen Dansk Handel og Service udtrykt for til Computerworld i sidste uge, efter at Datatilsynet havde sagt stop for ukrypterede e-mails fra bibliotekerne til lånerne.

Datatilsynet har imidlertid endnu ikke taget stilling til en sag på det private område. Ifølge Datatilsynets direktør Janni Christoffersen er det derfor for tidligt at sige, hvilken konklusion tilsynet vil nå frem til.

Særlig bekendtgørelse

Ifølge advokatfuldmægtig Birgitte Toxværd hos it-advokaterne Bender von Haller Dragsted gælder der en særlig bekendtgørelse om det offentliges behandling af persondata.

Der er endnu ikke tilsvarende regler for private virksomheder, men Birgitte Toxværd forventer, at der ikke vil være den store forskel.

- Når Bender von Haller Dragsted rådgiver private virksomheder, lægger vi til grund, at de samme regler gælder. Det er vores klare forventning ud fra Datatilsynets hidtidige tilkendegivelser, at Datatilsynet og domstolene vil mene, at bekendtgørelsen er udtryk for god databehandlingsskik, som både private og offentlige skal efterleve, siger Birgitte Toxværd til Computerworld.

Hun tilføjer, at det er en interessant udmelding, når Datatilsynet giver udtryk for, at der kan være forskel i vurderingen af private virksomheder og offentlige myndigheder.

- Hvis det er tilfældet, er det på høje tid at få klare regler på området. Justitsministeren kunne jo udstede en bekendtgørelse med regler for sikkerhedsniveauet ved virksomheders persondatabehandling, siger Birgitte Toxværd.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere