Politikere halter efter i sag om låner-mail

Kulturminister Brian Mikkelsen vil gribe ind i sagen om landets biblioteker, der ikke længere må sende mails med personlige oplysninger til lånerne. Problemet er dog allerede løst, oplyser Biblioteksstyrelsen til Computerworld.

Kulturminister Brian Mikkelsen (K) vil have fundet en løsning på problemet med, at biblioteker ikke længere må sende ukrypterede e-mails med oplysninger om forfatternavn og titel på bestilt materiale til lånere.

- Jeg er forundret over, at det ikke længere er tilladt for bibliotekerne at sende mails ud til folk med besked om, at de bestilte bøger er ankommet, siger Brian Mikkelsen til Ritzau.

- Jeg har derfor bedt Biblioteksstyrelsen om at tage kontakt med Datatilsynet for at finde en løsning på sagen, siger han.

Ifølge Computerworlds oplysninger er der dog allerede fundet en løsning på problemet.

Konsulent i Biblioteksstyrelsen, Leif Andresen, siger til Computerworld, at bibliotekerne blot kan sende ukrypterede mails uden de pågældende oplysninger og i stedet indsætte et link til lånerens personlige statusside.

- Det er et alternativ, som kun kræver et klik mere med musen end tidligere, siger Leif Andresen.

Han tilføjer dog, at der er tale om en serviceforringelse, og at Biblioteksstyrelsen nu igen vil tage kontakt til Datatilsynet.

Midlertidig løsning

Ved at benytte linket i e-mailen fra biblioteket vil låneren komme til sin egen statusside, hvor der kræves personligt login. Lånerne har allerede i dag de nødvendige login-oplysninger.

Efter login kan låneren se, hvilket materiale der eksempelvis er klar til afhentning.

- Det er selvfølgelig ikke en optimal løsning, men på kort sigt et fornuftigt alternativ, siger Leif Andresen.

En række biblioteker har ifølge Biblioteksstyrelsen allerede taget løsningen i brug. For nogle biblioteker vil det dog kræve ændringer i systemerne.

Ønsker lånerne en kvittering på bestillinger fra bibliotek.dk skal de endvidere selv printe den ud.

Biblioteksstyrelsen har allerede i 2006 planer om at gøre det muligt at sende krypterede e-mails med oplysninger om materialet til lånere, der i forvejen har digital signatur tilknyttet deres e-mailkonto.

Fortrolige oplysninger

Problemet med at sende e-mails fra bibliotekerne tog sin begyndelse først på sommeren, efter at Datatilsynet havde meddelt Biblioteksstyrelsen, at landets biblioteker ikke må sende ukrypterede mails med oplysninger om den enkelte låners bestillinger.

Datatilsynet vurderer nemlig, at forfatternavn og titel på bestilt eller hjemkommet materiale er fortrolige oplysninger. De må derfor ikke i ukrypterede mails kædes sammen med e-mailadresser eller navnet på låneren.

Det fik allerede på det tidspunkt Biblioteksstyrelsen til at anbefale bibliotekerne at stoppe for udsendelse af e-mails med de pågældende oplysninger.

Datatilsynet meddelte i slutningen af juli, at heller ikke kvitteringsmails fra bibliotek.dk kunne tillades.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere