Hanstholm bag filter til open source-skift

Et EU-støttet forskningsprojekt har på dansk foranledning udviklet en standard, der via et filter gør det muligt at køre eksempelvis Oracle- og Informix-databaser på en server med en open source-baseret database. Hanstholm Kommune står bag, men kan ikke selv bruge det.

På dansk foranledning har det EU-støttede Cospa-projekt gjort det muligt at udskifte en kommerciel database med en open source-baseret database uden at ændre på applikationen i øvrigt.

Det er den lille Hanstholm Kommune, der har fået EU-projektet til at beskæftige sig med problematikken.

Kommunens it-chef, Jens Ole Hald, ønskede at udskifte en proprietær Unix-server med fire billigere servere og samtidig udskifte kommunes proprietære Informix-database med en open source-baseret database.

Den manøvre ville spare den jyske kommune for en udgift på cirka 100.000 kroner om året til de nuværende licenser.

Kommunens ønske blev via Aalborg Universitet forelagt det EU-støttede Cospa-projekt, der i forvejen beskæftiger sig med eksempelvis indførelsen af open source-applikationer som Open Office i den offentlige sektor.

- Projektet er nu så langt, at der kører en prototype i Italien, og at vi nok snart bliver opfordret til at prøve det af i praksis. Det kommer vi dog desværre til at sige nej til, siger it-chef Jens Ole Hald, Hanstholm Kommune.

Hanstholm Kommune har nemlig i mellemtiden besluttet at afvikle alle open source-løsninger i kommunen for at være klar til sammenlægningen med nabokommunerne fra januar 2007

Kommunen har hidtil været en af de absolut førende kommuner på open source-området.

Ifølge Jens Ole Hald har Cospa-projektet i forbindelse med arbejdet udviklet en open query-standard, som gør det muligt via en slags filter at køre kommercielle databaser fra eksempelvis Oracle på en server med en fælles open source-database.

Løsningen gør det muligt ved hjælp af forskellige filtre at køre flere kommercielle databaser fra eksempelvis Oracle eller Informix på en fælles open source-baseret løsning.

Relevant link

Cospa-projektet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere