Onsdagens aviser om it

Antipirater efter bogpirater. Digitalisering åbner for TV 2-salg. Britisk mobilsucces i Danmark. Telia uden 3G-teknologi. Nye Topsil-forhandlinger. Nyt digitalt signatur. Unge skal afsone med fodlænker. Virksomheder mangler teknologi. Internet tager annonceføringen.

Antipirater efter bogpirater

Antipiratgruppen er på vegne af Den Danske Forlæggerforening i gang med at opspore studerende, der har hentet piratkopierede lærebøger på internettet. De studerende kan se frem til erstatningskrav eller politianmeldelse. Piratgruppen er skuffet over forlæggernes beslutning. (Politiken)

Digitalisering åbner for TV 2-salg

Socialdemokraterne opgiver kampen for at bevare TV 2 på statens hænder. Partiet går med til at sælge TV 2 for at få indflydelse på, hvem der skal sende på de digitale frekvenser, når sendenettet digitaliseres fra 2006. Både S og R vil sikre flere kanaler til DR og TV 2. (Politiken)

Britisk mobilsucces i Danmark

Det britiske mobilselskab Lebara vinder erhvervskunder på en strategi om billig mobiltrafik til udlandet. Alene de første tre måneder i Danmark har Lebara fået 15.000 mobilkunder. Forventningen er 60.000 kunder efter 12 måneder. (Berlingske Tidende)

Telia uden 3G-teknologi

TDC er klar til at gå i luften med 3G-telefoni. Derimod holder Telia fast i, at danskerne ikke er klar til teknologien. Telia mener, det er en bedre forretning at satse på at udbygge det nuværende mobilsendenet med turboløsningen Edge. (Jyllands-Posten)

It-domænestrid i Århus-valgkamp

Socialdemokraterne i Århus raser over, at en af Venstres byrådskandidater har købt domænenavnet www.nicolaiwammen.dk. Nicolai Wammen er Socialdemokraternes borgmesterkandidat, og partiet mener, at Venstre dermed forhindrer Wammen i at bruge hjemmesiden i valgkampen. (Børsen)

Nye Topsil-forhandlinger

Topsil Semiconducters Materials genforhandler med amerikanske Advanced Silicon Materials, der tidligere på året opsagde et samarbejde. Det medførte dengang forventninger om et underskud i Topsil på tre millioner kroner i år. (Børsen)

Nyt digitalt signatur

Det går sløvt med at få virksomhederne til at bruge den digitale medarbejdersignatur. Derfor sender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i løbet af efteråret digitale signaturer i en ny og mere brugervenlig version til 8.000 arbejdsgivere. (Jyllands-Posten)

Unge skal afsone med fodlænker

Justitsminister Lene Espersen (K) vil udvide ordningen med at afsone en dom med en elektronisk fodlænke i hjemmet til også at gælde unge under 25 år, som har begået mindre kriminelle forseelser. (Jyllands-Posten)

Virksomheder mangler teknologi

Der er behov for mere teknologi i danske virksomheder, mener formanden for Håndværksrådet og medlem af Globaliseringsrådet, Poul Ulsøe. Specielt de små og mellemstore virksomheder bør investere i ny teknologi for at forbedre konkurrenceevnen. (Jyllands-Posten)

Internet tager annonceføringen

Internettet tager et gevaldigt væksthop på annoncefronten i første halvår af 2006. Det forudsiger mediebureauet Mediaedge. (Børsen)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere