TDC får storordre på IP-telefoni til ToldSkat

Fusionen af de kommunale og statslige skatteforvaltninger fremskynder indførelsen af IP-telefoni i ToldSkat. TDC har landet en kontrakt på et større tocifret millionbeløb på IP-telefoni til i første omgang 3.000 af de kommende 10.000 ansatte.

ToldSkat fremrykker skiftet til IP-telefoni på grund af fusionen af de kommunale og statslige skatteenheder fra 1. november.

I forbindelse med fusionen er der behov for at skabe nye enheder og etablere sig på nye lokaliteter. Det har ifølge it-chef i ToldSkat, Thomas Juhl, fremskyndet skiftet til IP-telefoni.

- Isoleret set havde ToldSkat formentligt ikke skiftet til IP-telefoni på nuværende tidspunkt, men de mange ændringer ved fusionen har gjort, at det nu er oplagt at indføre IP-telefoni, siger han.

Den nye skatteenhed bliver en realitet fra november i år med i alt 10.000 ansatte, der kommer fra henholdsvis ToldSkat og de kommunale skatteenheder.

Bevarer fastnet-telefoni

I første omgang skal TDC stå for levering og drift af IP-telefoni til cirka 3.000 ansatte i den nye enhed.

- Vi skal et godt stykke ud i fremtiden før investeringen har tjent sig hjem, men nu skal vi med fusionen alligevel til at etablere os på nye lokaliteter, og så er IP-telefoni mest hensigtsmæssigt de steder, vi skal sidde i længere tid, siger Thomas Juhl.

Han oplyser, at den nye skatteenhed på mere midlertidige lokaliteter vil basere sig på mobiltelefoni, og at det nuværende setup endvidere fortsætter en række steder.

På længere sigt er forventningen, at den nye fælles skatteenhed over de kommende år i stadig højere grad vil komme til at basere sig på IP-telefoni.

- Vi har fulgt udviklingen inden for IP-telefoni de seneste fire år, men det er først med fusionen, at det er blevet økonomisk fornuftigt for ToldSkat at skifte, siger Thomas Juhl.

TDC hoster løsningen

Den kommende skatteenhed har ifølge Thomas Juhl købt "et stik i væggen". Hele håndteringen og driften af systemet kommer til at ligge hos TDC.

TDC oplyser, at den flerårige aftale har en værdi af et større tocifret millionbeløb, men ønsker ikke at komme det nærmere.

- Aftalen ligger i den tunge ende og har en stor strategisk betydning for TDC, der satser på at opbygge en kompetence på hosting af IP-telefoni, siger underdirektør Poul Victor Jensen, TDC.

Ifølge Thomas Juhl hos ToldSkat kom TDC ikke med det billigste, men samlet set det bedste bud.

- TDC havde den mest interessante løsning for os på grund af teknologien bag, fleksibilitet og mulighederne for skalering af systemet, siger Thomas Juhl.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere