FE har problemer med at overvåge e-mails

Forsvarets Efterretningstjeneste har problemer med overvågningen af e-mail, fortæller flere ansatte. Eksperter bekræfter, at overvågning af e-mail og anden internetkommunikation kræver enorme ressourcer.

Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, er dygtige til overvågning af telefon-, fax- og telex-kommunikation.

Men når det kommer til e-mail og andre former for internet-kommunikation, har FE tilsyneladende store problemer, skriver Information.

Avisens oplysninger bygger på en ny bog, hvor flere medarbejdere i FE fortæller, at tjenesten har vanskeligt ved at overvåge elektronisk post og anden internetkommunikation.

Eksperter i it-sikkerhed bekræfter over for Information, at overvågning af e-mails er en ekstremt ressourcekrævende opgave, som FE ikke har kapacitet til at løse.

Selv ønsker Forsvarets Efterretningstjeneste ikke at komme nærmere ind på, hvilken kapacitet tjenesten har på aflytningsområdet.

Problemer med e-mails

Det er blandt andre FE's tidligere ekspert i kemiske våben, Frank Grevil, der i en kommende bog fortæller, at han ikke en eneste gang i løbet af de to et halvt år, han var ansat i FE, har fået en e-mailudskrift i hånden.

Alt det råmateriale, han fik fra FE's aflytninger, stammede enten fra telefon, fax- eller telexovervågning.

Når Frank Grevil spurgte sine kolleger i FE's Afdeling T, der står for elektronisk overvågning, hvorfor der aldrig var e-mail imellem, fik han at vide, at kollegerne havde "lidt tekniske problemer med overvågningen af e-mail", men var "tæt på at løse problemerne."

En anden FE-medarbejder med kendskab til tjenestens it-kapacitet bekræfter over for Information, at Forsvarets Efterretningstjeneste ikke har styr på overvågning af internetkommunikation.

Hvis der er tale om krypteret e-mail er FE tilsyneladende i endnu større vanskeligheder.

Besværlig affære

Eksperter i it-sikkerhed bekræfter, at overvågning af e-mail og anden internetkommunikation er en besværlig affære.

Både på grund af de enorme datamængder, der skal gennemtrawles og på grund af den stærke kryptering, som enhver seriøs internetbruger kan finde ud af at installere.

Peter Landrock fra Århus-firmaet Cryptomathic er en af verdens førende eksperter i it-sikkerhed. Han er overbevist om, at FE's kapacitet med hensyn til overvågning af elektronisk kommunikation er begrænset.

- Det kræver en enorm kapacitet at samle og sortere så store mængder information, som der er tale om. USA og Storbritannien gør det, men FE har slet ikke den nødvendige kapacitet til at overvåge så store mængder information, siger Peter Landrock til Information.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere