Kina opgraderer verdens største overvågningsnetværk med avanceret AI: Så vildt bliver det

Kina er i gang med at modernisere verdens største overvågnings-netværk med avanceret AI og tracking.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Alle, der har været i Kina i nyere tid, har nok bemærket den sværm af overvågningskameraer, som de kinesiske myndigheder anvender til i stor stil at overvåge gader, torve og pladser i Kina.

Kameraerne fra især kinesiske stor-producenter som især Hikvision og Huawei har i årevis været udstyret med avancerede systemer til ansigtsgenkendelse og tracking.

Nu får de et ordentligt teknologisk ryk fremad - og det er noget, som ikke mindst udlændinge, der besøger Kina, kan komme til at mærke.

Ifølge Financial Times er Kina nemlig i gang med at modernisere det store overvågningsnetværk.

Det betyder, at de enkelte kameraer nu udstyres med avancerede AI-systemer, så de hver for sig bliver i stand til at følge og tracke bestemte personer.

Det bliver desuden muligt med almindelige tekst-prompts at få søge efter personer, scenarier og lignende i overvågningssystemet, der ifølge avisen også udstyres med forskellige AI-understøttede funktioner til at forudsige personers gerninger ['behavioural prediction,' red].

Det kinesiske overvågningssystem har været i brug i mere end 10 år.

Financial Times bygger sine oplysninger på en gennemgang af en stribe af næsten enslydende udbud, som for tiden er i gang i de enkelte kinesiske distrikter og regioner.

De sigter efter at opgradere den nuværende infrastruktur fremfor at opbygge hele netværket fra bunden.

Dog indebærer opgraderingen i stort omfang indkøb af nye kameraer.

De nyeste generationer af overvågningskameraer fra Hikvision og Huawei er udstyret med så stærke processorer, at de hver især er i stand til at køre egne LLM-modeller.

Det gør, at myndighederne vil kunne analysere hvert enkelt kameras optagelser direkte på kameraet fremfor - som det er tilfældet i dag - at streame alle optagelser via centraliserede datacentre.

Søgningerne kan endda foretages via almindelige tekst-prompts. Det betyder, at myndighederne blot kan give kameraerne besked på at finde eksempelvis 'mand med hat.'

I dag er det nødvendigt med et reference-foto for at foretage specifikke søgninger i overvågningsmaterialet.

Financial Times skriver også, at det nye system automatisk vil kunne identificere køn, påklædnings-karakteristika og den måde, som personer bevæger sig på.

Desuden vil de kunne slå alarm, hvis de ser begyndende tegn på eksempelvis farlig kørsel, ulovlig indtrængen, ulovlige forsamlinger og lignende.

Kameraer fra især Hikvision er fortsat relativt udbredte herhjemme, mens de er blevet forbudt i eksempelvis Canada. I både Storbritannien og EU har man fjernet de kinesiske kameraer fra offentlige bygninger.

Virksomheden bag kameraerne er delvist ejet af den kinesiske stat og har ifølge kinesisk lovgivning pligt til at udlevere materiale til efterretningstjenester i Kina, hvis de kinesiske myndigheder kræver dette.

Efter pres besluttede Vejdirektoratet tilbage i 2024 at fjerne de hundredevis af kameraer, der hænger langs de danske landeveje.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Zealand Business College

Faglig teamleder til IT Drift & Support

Region Sjælland

Metroselskabet I/S

Teamchef for Data & Data Governance

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

IT Sikkerhedsarkitekt i PET

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura