Sådan griber top-instruktøren Christopher Nolan det klassiske græske epos om Homer an

Den første trailer løfter kun lidt af sløret for den ambitiøse fortolkning af ”The Odyssey” med Matt Damon.

Artikel top billede

Efter længere tids hemmelighedskræmmeri landede den første trailer til Christopher Nolans episke action-drama ”The Odyssey” for nylig.

Så er spørgsmålet bare, hvad traileren om den mytologiske fortælling faktisk giver af indblik i, hvordan filmen kommer til at være.

De første klip lægger i hvert fald op til en meget jordnær og alvorlig fortolkning af Homers epos Odysseen, som mange måske har fået en forsmag på i gymnasiets oldtidskundskab.

Traileren er knap to minutter lang og præget af, at Christopher Nolan sjældent ønsker at give alt for meget af den samlede fortælling væk på forhånd.

Det er jo i sig selv svært at skjule plottet i en historie, som menneskeheden har fået fortalt i omtrent 2.700 år, men Nolan giver det da et skud.

Men ligesom i Homers digt handler The Odyssey om helten Odysseus’ (Matt Damon) langvarige rejse fra krigen mod Troja og hjem til Ithaka og hustruen Penelope (Anne Hathaway) og sønnen Telemachos (Tom Holland).

Selve rejsen ender med at tage mere end 10 år og byder på blandt andet en kyklop, sirener og forheksede sømænd, før Odysseus omsider når hjem. I traileren kan han dog ikke love sin hustru, at han faktisk vender tilbage.

Men alt tyder på, at vi også i løbet af filmen, måske i form af flashbacks, ser noget af den action, der foregår uden for Trojas mure, ikke mindst en vis hest, hvis navn i vore dage mest er forbundet med malware.

I dette første blik på The Odyssey bliver filmens store action-sekvenser med mytologiske elementer som monstre, guder og overnaturlige kræfter kun flygtigt antydet, men ellers har det handlet mest om at lægge en stemning og et fokus på det menneskelige drama.

Visuelt er udtrykket mørkt og afdæmpet. Farvepaletten holdes i nedtonede nuancer, og flere scener udspiller sig i skygge og halvmørke, hvilket giver et næsten historisk præg.

Christopher Nolan har fået udviklet nyt IMAX-udstyr, som hele filmen er optaget med. Samtidig har der været fokus på fysiske effekter for at levere den helt rigtige oplevelse i biograferne.

Der kommer uden tvivl flere trailere frem mod filmens premiere til sommer, hvor vi måske også får stjerner som Robert Pattinson, Zendaya og Charlize Theron at se.

Men alt tyder på, at The Odyssey er en af de film, der helst skal opleves i biografernes mørke.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Nye kolleger søges til IT Stab i Forsvaret

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

    Henrik Sandmann

    Infosuite A/S

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job