Streaming: En stemningsfuld og lækker spionserie placeret i Den Kolde Krigs Moskva

SkyShowtime-serien PONIES gør to sekretærer i den amerikanske ambassade i Moskva til CIA-spioner i 1977, da deres mænd bliver dræbt under mystiske omstændigheder.

Artikel top billede

I en tid, hvor Rusland igen fylder tungt som fjendebillede på både den fysiske og digitale slagmark, kan det virke næsten befriende at skrue tiden tilbage til Den Kolde Krig og den meget analoge paranoia, CIA-spioner uden tvivl oplevede i datidens Moskva.

I det lys falder SkyShowtimes nye serie PONIES virkelig på et tørt sted. Og lad os med det samme slå fast, at titlen handler om alt andet end firbenede transportmidler.

I efterretningstjenesten taler man således om ”Persons of Interest” eller POI, mens alle andre er ”Persons of No Interest” eller PONI, hvilket åbenlyst har givet navn til serien.

Og det er der en særlig grund til. For de to hovedpersoner i PONIES er netop helt ligegyldige i det allestedsnærværende KGB’s øjne i Moskva anno 1977.

Emilia Clarke (Game of Thrones) spiller Beatrice Grant over for Haley Lu Richardsons (The White Lotus) Twila Hasbeck, som begge mister deres mænd i første afsnit. De to ægtemænd arbejdede officielt på den amerikanske ambassade, men var naturligvis CIA-spioner.

De to enker får overbevist den lokale CIA-boss Dane Walter, spillet fremragende af Adrian Lester, om, at de kan fungere som spioner, mens de samtidig kan finde ud af, hvad der rent faktisk skete med deres ægtemænd.

CIA-direktøren George Bush – ja, den senere amerikanske præsident – giver grønt lys til operationen. Ikke fordi de to kvinder er oplagte spioner, men netop fordi de ikke er det. Som kvinder går de nemlig under radaren hos KGB, og det er præcis pointen.

Det er en sjov ide, og den fungerer fortrinligt, fordi Emilia Clarke og Haley Lu Richardson leverer et umage makkerpar med en stærk kemi, mens de nu skal lære alle de klassiske værktøjer fra den analoge spions værktøjskasse.

Samtidig er PONIES rent visuelt en fornøjelse. ”Moskva” bliver gengivet med varme 70’er-farver, retrodesign og grimme Ladaer som en by, hvor befolkningen er under konstant overvågning.

Datidens pop- og rockmusik i serien skaber samtidig en slags stemningsmæssig troværdighed, hvor man virkelig føler sig hensat til 1970’erne, mens vores hovedpersoner både skal optræde som falske sekretærer, løse deres officielle spionopgaver samt optrevle den konspiration, der kostede deres mænd livet.

Med lækker visuel stemning, god musik og underholdende spioner luner PONIES virkelig midt i en kold tid.

De første afsnit af PONIES er allerede sluppet løs på streamingtjenesten SkyShowtime, som kan findes både i eget navn og som en del af TV 2 Plays løsning.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra HP

    En AI-specialist værdsætter dokumenteret ydeevne og lokal computerkraft

    Forsker og ingeniør inden for AI Robert Luciani arbejder med det nyeste i kunstig intelligens.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

    Philip Jacobi Zahle

    55,7° North (a Beautiful Things company)

    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse