Windows 11 runder en milliard brugere: Danmark og Norge fører an

Det tog Microsoft 1.576 dage at få en milliard til at opgradere til Windows 11.

Artikel top billede

(Foto: Microsoft/PR)

Microsofts nyeste styresystem, Windows 11, har nu rundet en global milepæl med over en milliard aktive brugere.

Ifølge Microsoft er brugen af Windows 11 vokset med 45 procent det seneste år, og det har bragt styresystemet forbi den magiske milliardgrænse hurtigere end forgængeren Windows 10 – på trods af, at Windows 10 i lang tid blev opfattet som mere populært.

Det tog 1.706 dage for Windows 10 at nå en milliard brugere, mens det kun har taget 1.576 dage for Windows 11, ifølge The Verge.

Siden Microsoft stoppede den officielle support til Windows 10 den 14. oktober sidste år, har det været et spørgsmål om tid, før den brede overgang til Windows 11 ville materialisere sig.

Danmark og Skandinavien ligger klart foran verden

Ifølge de seneste tal fra analysefirmaet Statcounter er Danmark langt foran, når det kommer til at tage Windows 11 til sig.

61,64 procent af danske Windows-brugere benytter nu Windows 11, mens 37,98 procent stadig hænger fast i det nu forældede Windows 10. De resterende benytter ældre versioner.

I Norge har man dog været endnu hurtigere til at opdatere, hvor 63,68 procent nu bruger Windows 11. I Sverige lyder tallet på 59,1 procent, der har opgraderet.

Dermed er Skandinavien et godt stykke foran det globale gennemsnit, hvor 50,73 procent bruger Windows 11, og 44,68 procent stadig benytter Windows 10. Resten af brugerne kører stadig på ældre versioner.

I Europa har 53,4 procent opgraderet til Windows 11, mens 43,8 procent kører Windows 10.

Eksperter har tidligere advaret mod at ignorere sikkerhedsrisikoen ved at blive på et ikke-understøttet styresystem.

"Windows 10 er reelt set ‘broke’ nu. Sikkerhedsopdateringerne er stoppet, og Microsoft har ikke længere nogen kommerciel forpligtelse til at lukke sikkerhedshuller," sagde John Annand, teknisk rådgiver hos Info-Tech Research Group, i november til Computerworld.com.

Særligt virksomheder med kritisk infrastruktur risikerer store konsekvenser, hvis blot én enkelt maskine kompromitteres, pointerede eksperten.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

    Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

    Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Marie Søndergaard

    Energinet

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS

    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job