EU-Kommissionen slår fast: Google skal åbne for Gemini-konkurrenter i Android

Google skal give konkurrenter adgang til søgemaskine-data og sikre, at AI-tjenester kan fair-konkurrence vilkår i Android-styresystemet, lyder det fra EU-Kommissionen.

Artikel top billede

(Foto: Martijn Stoof)

Googles AI-model Gemini skal ikke have eksklusiv adgang til styresystemet Android.

Det slår EU-Kommissionen nu fast med henvisning til reglerne i Digital Markets Act, og oplyser samtidig, at den bistå Google moderselskab, Alphabet, i at sikre mere fair konkurrencevilkår på dets platforme.

”Vi har indledt to sæt sager for at hjælpe Alphabet med at efterleve sine forpligtelser om interoperabilitet for AI-tjenester og deling af onlinesøgedata i henhold til DMA. Det skal sikre mere åbne og innovative AI- og søgetjenester til gavn for både forbrugere og virksomheder,” skriver tech-kommissær Henna Virkkunen på det sociale medue X.

Vil vejlede Google

EU-Kommissionen oplyser, at den nu vil vejlede Google i, hvordan selskabet kan leve op til kravene i Digital Markets Act.

I den ene sag indebærer det, at tredjepartsudbydere af AI-løsninger skal have adgang til de samme funktioner i Android, som dem selskabet i dag tilbyder via Gemini.

I den anden sag handler det om, at tredjepartsudbydere af søgemaskiner skal sikres mere ligelige konkurrencevilkår ved, at Google giver dem adgang til de anonymiserede data om rangeringer, søgeforespørgsler, klik og visninger, som selskabet i forvejen ligger inde med.

Google: Android er et åbent system
Clare Kelly, der er Googles juridiske chef for konkurrencespørgsmål, understreger dog, at selskabet i forvejen licenserer søgedata til konkurrenter, og at Android er et åbent system.

”Vi er dog bekymrede for, at yderligere regler – som ofte er drevet af konkurrenters klager snarere end forbrugernes interesser – vil kompromittere brugernes privatliv, sikkerhed og innovation,” siger hun til nyhedsbureauet Reuters.

Det er EU-Kommissionens forventning, at sagerne vil være afsluttet inden for de næste seks måneder.

I forbindelse med nyheden om de to Google-sager meddelte EU-Kommissionen også tidligere på ugen, at den vil gribe ind over for Elon Musks AI-firma xAI’s chatbot Grok.

Her er det ifølge det tyske erhvervsmedie Handelsblatt planen, at man vil tvinge xAI til at trække chatbotten ud af det europæiske marked, fordi vurderingen er, at den bryder med EU’s regulering på området.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
    Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Thomas Nakai

    Carlsberg

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS