Morgen-briefing: Dansk Erhverv klar med nyt kvante-udspil / Musiktjeneste forbyder AI-genereret musik / Fransk spilselskab med store ændringer: Bliver splittet op i fem /

Morgen-briefing: Dansk Erhverv klar med nyt kvante-udspil. Musiktjeneste forbyder AI-genereret musik. Fransk spilselskab med store ændringer: Bliver splittet op i fem. EU’s datamyndigheder er enige i forenklinger af AI-lovgivning, men har betænkeligheder.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til ugens sidste morgenbriefing.

I dag kan du læse om musik uden AI, kvanteplaner, gaming og databeskyttelse.

God læselyst! Og god weekend, når I når så langt!

Hilsen Kristoffer Ingemand Petersen.

Derudover: Hvis du ønsker det kan du deltage i Computerworld lønundersøgelse ved at klikke her.

Hvis du ønsker at læse mere om det, er der yderligere information i bunden af morgenbriefingen.

Dansk Erhverv klar med nyt kvante-udspil

Den danske interesseorganisation Dansk Erhverv har udgivet et kvanteudspil med anbefalinger til EU i forbindelse med den kommende Quantum Act.

Dansk Erhverv frygter, at Europa risikerer at tabe kvantekapløbet, som ellers er et område, hvor Europa står stærkt.

Udspillet indeholder forslag som at gøre kvante til en strategisk prioritet i EU’s Competitiveness Fund og forenkle investeringsadgang.

Derudover mener Dansk Erhverv, at EU bør etablere europæiske kvantefabs og udvikle en fælles europæisk standard- og produktionsarkitektur.

Find hele udspillet her.

Musiktjeneste forbyder AI-genereret musik

Musikplatformen Bandcamp har annonceret et forbud mod AI-musik på selskabets tjenester.

Det fremgår af en udmelding fra selskabet.

Bandcamp er en online musikplatform, der forbinder hovedsageligt mindre musikere direkte med deres fans

Konkret forbyder Bandcamp musik og lyd, der helt eller i vid udstrækning er genereret ved hjælp af generativ kunstig intelligens.

Forbuddet gælder også brugen af ​​kunstig intelligens-værktøjer, der er specifikt designet til at imitere eksisterende kunstnere, stemmer eller musikalske stilarter, skriver Computer Sweden.

Målet er at alt indhold på platformen er menneskeskabt, og at kunstnere modtager fair støtte direkte fra deres fans.

Fransk spilselskab med store ændringer: Bliver splittet op i fem

Den franske gaming-gigant Ubisoft, der blandt andet står bag den succesfulde spilserie Assassins Creed, har annonceret en stor omstrukturering af selskabet.

Ubisoft vil blive splittet op i fem enheder, der hver skal have fokus på forskellige spilgenrer.

Det skriver Reuters.

Omstruktureringen vil efter planen starte til april.

Selskabet har samtidig med annonceringen også meldt ud, at seks spil står til at blive aflyst herunder en genindspilning af Prince of Persia.

EU’s datamyndigheder er enige i forenklinger af AI-lovgivning, men har betænkeligheder

EU’s to øverste databeskyttelsesmyndigheder EDPB og EDPS støtter strømlining af implementeringen af ​​AI-loven, men opfordrer til stærkere sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte grundlæggende rettigheder.

De to myndigheder er enige i målet om at håndtere de praktiske udfordringer i forbindelse med implementeringen af ​​AI-loven.

Men: Forenklingen må ikke gå ud over beskyttelsen af borgeres rettigheder.

Derfor skal forenklingerne præciseres.

“Forenkling er velkommen, når den præciserer forpligtelser, styrker borgernes rettigheder og opbygger tillid. Der skal opretholdes en omhyggelig balance, hvor administrative byrder reduceres, uden at beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder undermineres," udtaler Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Wojciech Wiewiórowski i en pressemeddelelse.

Hjælp med at skabe gennemsigtighed – årets lønundersøgelse er i gang

Hvordan ser lønnen egentlig ud i it-branchen? Det er et spørgsmål, vi kun kan besvare sammen. Derfor inviterer vi dig til at deltage i årets store lønundersøgelse for it-professionelle. Din stemme er med til at skabe et klart og opdateret billede af lønniveauerne i branchen – til gavn for os alle.

Du får bl.a. mulighed for at svare på spørgsmål som:

  • Hvor tilfreds er du med din nuværende løn?
  • Hvordan vurderer du din lønpakke i forhold til andre med tilsvarende jobfunktion?
  • Hvad dine forventninger er til de kommende lønforhandlinger
  • Har du oplevet urimelige lønforskelle i din organisation?
Det tager kun 5-7 minutter, er helt anonymt – og resultaterne offentliggøres på Computerworld.dk og it-jobbank i foråret.

Klik her og deltag i undersøgelsen: https://surveys.enalyzer.com?pid=b2n2pudi

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

    Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

    Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

    Nextway Software A/S

    Product Configuration Specialist

    Midtjylland

    Statens IT

    Sikkerhedsarkitekt til Statens It

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    IGNITE Graduate Program 2026

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS