Efter Trump: Accenture dropper alle sine målsætninger om diversitet og inklusion på arbejdspladsen

Det nye politiske landskab i USA er den direkte årsag til, at Accenture skrinlægger alle sine målsætninger om diversitet og inklusion på arbejdspladsen.

Artikel top billede

(Foto: Dan jensen)

Det store amerikanske konsulenthus Accenture dropper alle sine målsætninger om diversitet og inklusion, som selskabet ellers har haft siden 2017.

Dermed følger Accenture trop efter blandt andet Meta, Alphabet og Amazon, der på samme måde i den seneste tid har skrinlagt deres målsætninger på området. Også Apple rører på sig med lignende planer.

Ifølge Accenture-topchef Julie Sweet skrotter selskabet sine planer på området efter en nærmere evaluering af det nye politiske landskab, der er under opblomstring i USA.

Her annullerede nyligt tiltrådt præsident Donald Trump med et pennestrøg fornylig hele den statslige administrations målsætninger om at følge de såkaldte DEI-programmer. Det står for ‘diversity, equity, inclusion.’

Siden har den nyudnævnte amerikanske stats-anklager, Pam Bondi, bedyret, at hun vil “efterforske, eliminere og straffe’ alle inklusions-målsætninger i det private erhvervsliv, som hun finder ulovlige.

Accenture har hidtil fulgt retningslinierne i det amerikanske DEI-program, som blandt andet har haft målsætninger i forhold til kønsfordeling og lignende.

Selskabet har for USA og Storbritannien siden 2020 haft klare målsætninger for andelen af medarbejdere med forskellige etniciteter og racer.

Det stopper imidlertid nu, ligesom Accenture lukker for dets særlige programmer for karriereudvikling til “personer fra særlige demografiske grupper,” som det hedder.

Accenture vil også stoppe med at oploade data til de benchmarking-systemer til måling af diversitets-niveauet, som selskabet hidtil har anvendt.

Selskabets medarbejderstab består i dag af 48 procent kvinder, mens 30 procent af direktørerne er kvinder.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

    Thea Scheuer Gregersen

    Norriq Danmark A/S

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job