Twins Consulting køber Grapenet

Konsulenthuset Twins køber webbureauet Grapenet for at ruste virksomheden til fortsat vækst. Twins Consulting forventer efter overtagelsen at øge omsætningen til cirka 30 millioner kroner i 2005 fra 17 millioner kroner i 2004.

Konsulenthuset Twins Consulting overtager webbureauet Grapenet med alle otte medarbejdere for at ruste virksomheden til fortsat vækst.

- Grapenet er meget stærkt på den synlige online-side, mens Twins stærke sider er teknologien bag. Det giver et godt udgangspunkt for at opnå en synergieffekt, siger salgsdirektør Finn Geisler, Twins Consulting.

Twins overtager ved købet alle anparter i Grapenet for et ikke offentliggjort beløb, og i løbet af kort tid flytter alle medarbejdere i de to firmaer sammen i Twins lokaler i Københavns Frihavn.

Omsætning stiger

Med overtagelsen af Grapenet forventer salgsdirektør Finn Geisler, at Twins Consulting i år vil runde en omsætning på 30 millioner kroner mod 17 millioner kroner sidste år.

- Med vores egen vækst i kombination med fusionen med Grapenet virker det realistisk med en så betydelig vækst i omsætningen i 2005, siger Finn Geisler.

Ifølge Finn Geisler har Grapenet godt fat i virksomhedens marked. Blandt kunderne er ASE, Basisbank, Udenrigsministeriet, Falck og PFA.

Grapenet blev grundlagt i 2001 af Allan Sønderskov Darré og havde sidste år en omsætning i nærheden af fem millioner kroner. Allan Sønderskov Darré fortsætter i Twins Consulting som salgs- og marketingchef.

Twins udspringer oprindeligt af Compaqs danske konsulenthus, der blev skilt ud ved fusionen mellem HP og Compaq i 2002, og virksomheden er siden vokset blandt andet via opkøb.

Virksomheden er stiftet af Finn Geisler og Steen Lund Christiansen og fokuserer primært på at yde konsulentbistand og udvikle løsninger til internettet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer