Danske spil-gangstere konkurs

Den danske spiludvikler World Simulation Software - tidligere Media Mobsters - er gået konkurs. Selskabet står bag gangster-spillet Gangland, som bagmændene forventede ville sælge 300.000 eksemplarer.

Opdateret: Selskabet bag det voldsomme pc-spil Gangland er selv på vej til at miste livet.

World Simulation Software - der indtil september sidste år hed Media Mobsters - er nemlig taget under konkursbehandling af Sø- og Handelsretten.

En af selskabets tre stiftere og direktører, Adam Gregersen, ønsker ikke at udtale sig om konkursen, men henviser i stedet til konkursboets kurator fra advokatfirmaet Kromann Reumert.

Her fortæller advokat og partner Søren Aamann Jensen, at der er tale om pengemangel.

- Selskabets gæld er for tyngende i forhold til dets løbende indtægter. Det har primært produceret ét spil, og indtægterne derfra er simpelthen kommet for langsomt i forhold til udviklingsomkostningerne, siger han.

Selskabet skød sig ind i det danske spil-miljø, da det sidste år lancerede pc-spillet Gangland, hvor målet var et salgstal på 300.000 spil.

Blot 70.000 solgte spil skulle dog være nok til at tjene investeringen hjem.

Media Mobsters, som selskabet dengang hed, var i første omgang tæt på at hente kapital fra Microsoft, men endte med det noget mindre spilforlag Whiptail Interactive.

Aftalen betød en mindre direkte økonomisk støtte, men til gengæld en større del af overskuddet, hvis spillet solgte godt. Noget tyder på, at det ikke har været tilfældet.

Media Mobsters fik sidste år et overskud på omkring 700.000 kroner, og planen var at pengene fra det første spil skulle bruges til at udvikle Gangland 2, som også gerne skulle udkomme til spilkonsoller.

Senest har selskabet med omkring 15 ansatte kastet sig over spil til Nintendos håndholdte spilkonsol Gameboy, blandt andet gennem udviklingsopgaver for den danske spildistributør K.E. Media.

Samtidig har Media Mobsters en fortid i brætspil, som stadig har været en del af forretningen.

Navnet Media Mobsters blev droppet i september sidste år til fordel for navnet World Simulation Software og Bigfoot Games for at ikke at blive forbundet med mafiaen og rene skydespil.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere