Op gennem 1970’erne blev lommeregnere hvermandseje, hvis ellers man kunne og ville betale en ugeløn for vidunderet. I dag hiver de fleste af os derimod en smartphone frem og åbner en app.
Inden vi kom dertil, kostede nogle lommeregnere imidlertid næsten det samme som en bil.
Det lyder måske absurd, men det er noget af det, man kan lære af Keith Houstons historiske gennemgang af – og hyldest til – den ydmyge, men kolossalt indflydelsesrige lommeregner.
Empire of the Sum gennemgår regnemaskinens uomgængelige betydning for udviklingen af alt fra a-bomben til de første månelandinger.
Efter Anden Verdenskrig opstod et teknologisk kapløb med deltagelse af matematikere, teknikere og ingeniører om at udvikle en effektiv, transportabel og pålidelig regnemaskine.
De første af slagsen håndterede grundlæggende regnearter såsom minus, plus, gange og dividere. Kort sagt: simpel aritmetik.
Prisen var dog langt fra simpel. Ifølge vintagecalculators.com kostede en lommeregner fra Craig i begyndelsen af 1970’erne 200 dollar. Målt i nutidsværdi svarer prisen til 1.500 dollar, eller omtrent 10.000 nutidskroner.
Siden fik regnemaskiner en væld af ekstra funktioner såsom beregning af sinus, cosinus, procenter og så videre.
Prisen dalede, mens maskinerne blev fladere og lettere. I 1980’erne var lommeregnere i nogle skoler dog forbudt for eleverne at bruge i matematikundervisningen.
I dag har smartphones, computere og tablets erstattet lommeregneren.
Med et ironisk tvist, som Keith Houston påpeger, har den ydmyge regnemaskine helt enkelt været med til at gøre sig selv overflødig.
Titel: Empire of the Sum.
Forfatter: Keith Houston.