Bog: Dansk udgivelse om techverdenens største provokatør

8. september udkommer ny bog om Elon Musk af erhvervsjournalist Ole Hall.

Artikel top billede

Hvorvidt Elon Musk er klodens rigeste person eller ”kun” én af de rigeste må komme an på dagsform, målfoto og opgørelsesmetode.

Men at han er den mest kontroversielle og fascinerende nutidige erhvervsperson er til gengæld hævet over enhver tvivl. Hvilket også afspejler sig i nærmest ekstrem pressedækning af – og et støt stigende antal bøger om – manden.

8. september udkommer ”Techmogulen Elon Musk - manden der vil forme vores fremtid” af den danske erhvervsjournalist Ole Hall, der også har flere andre bøger i genren bag sig om hhv. Pandora, Ryanair og ”Kasi” Jesper Laustrup Nielsen.

I den nye udgivelse tegner Ole Hall et portræt af Musk som en mangefacetteret person, der på den ene side agerer som benhård, bundlinjefokuseret og traditionel forretningsmand af alfahan-typen med en mildest talt kompleks barndom i bagagen.

På den anden side er Musk også et grundlæggende barnagtigt menneske, der nyder at shitposte og drille alverden online.

Mest af alt alene fordi han finder det fornøjeligt at se andre mennesker tabe besindelsen.

Men mest er manden dog som uomgængeligt nyskabende iværksætter, der allerede har forandret to af de mest konservative industrier grundlæggende, nemlig rumfart og bilfabrikation.

Og som har visioner om meget mere – bl.a. intelligente implantater, Marsrejser og rasende hurtig offentlig transport.

Det kommer Ole Hall alt sammen ind på i sin bog, der overvejende bygger på åbne kilder såsom allerede publicerede interviews.

Modsat blandt andet den kommende Musk-biografi af Walter Isaacson, der har draget fordel af en lang række interviews med både Musk selv og med folk omkring ham.

Titel: Techmogulen Elon Musk – manden der vil forme vores fremtid

Forfatter: Ole Hall

Læses lige nu

    Event: Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

    Sikkerhed | København

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

    20. januar 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

    Niels Bjørndal Nygaard

    Norriq Danmark A/S

    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car